Singapore Dagbog

Ja så er der gang i skolen herude igen, med alt hvad det indebærer. Tirsdag d. 11 august startede ungerne på OFS efter en dejlig lang sommerferie med mange dejlige oplevelse (men det har I vel læst om). De glædede sig til at komme igang, selvom specielt Frida godt vidste at der skulle hænges i med lektier. Og det har hun så også måtte sande, og klarer det rigtig godt. Gustav er også godt igang, men har ikke tilnærmelses vis den mængde lektier som Frida. De går jo nu idet der hedder SPP3. Sidste led i deres sproglige indskoling. Dvs at de bliver betegnet som tilnærmelsesvis flydende i engelsk. De går i en alm klasse, men når de andre elever går til et andet sprog (kinesisk, fransk osv) går de til engelsk SPP3.

D. 27 august startede de så i den Danske Suplementary school, DSS. En nystartet skole som hver torsdag efter alm. skoletid låner lokaler af OFS til at lave dansk undervisning fra 0.klasse til 9.klasse. Så nu får de hver 1 times dansk undervisning om ugen. Frida i 4.klasse og Gustav i 2.klasse. De synes det er sjovt og lidt underligt at der snakkeds dansk i timen. De møder dog nu også en masse andre danske børn på deres alder og det er dejligt for dem. Men….. der er jo også danske lektier der skal laves…

Oven i alt det nævnte er Gustav og Frida også begge kommet på skolens svømmehold. De har været til optagelses prøve og svømmede begge hurtig og godt nok til at komme med på holdet. De svømmer x 1 om ugen. De går hver især selv hjem henne fra skolen sidst på eftermiddagen den dag de har svømmet og specielt Gustav er meget stolt over dette. Frida skal til audition til skolens skolekomedie. Der skal spilles Aladin til foråret, og det bliver et stort setup. Hun vl gerne være med i koret, som var helt fantastisk sidste forår.

Lisbeth er jo også begyndt at læse over nettet. Et obligatorisk modul til den sundhedsfaglig diplom Singapore x1 om ugen. Det er hårdt at blive studerende igen. Nok også fordi stoffet handler om videnskabsteori (hermeneutik, fænomenologi, Aristoles vidensformer osv), Hvilket er svært og helt nyt for mig. Sygeplejerskerne har dog trodsalt berørt disse emner i deres grunduddannelse Jeg klør på med godt mod og håber på at blive meget klogere.

Så har vi fået vores hushjælp Rosalina i huset og det er en kæmpe lettelse. Super dejligt at kunne koncentrere sig om at hjælpe ungerne 100% med deres lektier, og vide at der står mad på bordet til kl 18.30. Hun har en del erfaring, så hun kan selv tilrettelægge sin hverdag uden jeg skal bestemme det hele. Hun har lært at bage vores morgenbrød, franskbrød, rugbrød og favorit kage. Varm mad kan hun selv medmindre det er noget helt specielt dansk som fx. frikadeller. Der vil være nogen af jer der får lov at stifte bekendtskab med hende, når I kommer herude på besøg. Vi er meget glade for hende. Det bliver nok en brat opvågning når vi kommer hjem til DK igen.

Nu ser vi frem til at Carsten og Lenette med unger kommer på besøg på tirsdag. Ungerne glæder sig helt vildt og selvfølgelig også os voksne. Jens er dog lige rejst til London og Østrig og vil føst komme hjem på lørdag. Han skulle være med til nogle test der skal køres af på kraner til platformen. Det er første gang ungerne og jeg er alene hjemme her i Singapore. Det er faktisk lidt mærkelig.

Nu skal jeg altså også til og igang med at skrive, mens jeg kan huske det hele. Vi havde en fantastisk ferie, og må endnu engang konstatere at vi er vilde med Vietnam. Faktisk så synes vi at ferien i nord var bedre end i syd, fordi naturen bare er helt overdådig fra høje bjerge til kalkstensklipper i bugten.

Men uden forhindringer kom vi ikke afsted. Et par dage inden fik Frida infektion i et brandsår på albuen og måtte på antibioka. Nu var hun tvunget til at lære at synke en pille, og hun er noget så stolt over at hun kan… Ikke nok med det, så gik varmebeholderen/vandtanken i master bathroom i stykker aftenen inden vi skulle afsted. Frida var i bad og ligepludselig skreg hun HJÆLP…. Så stod det ned med vand fra loftet. Jens bevarer som altid det kølige overblik og fik drejet på hanen, så vandet stoppede. Enden blev at onsdag morgen inden vi tog til lufthavnen, kom der en mand og hentede vores husnøgle, så da vi kom hjem igen, var det hele fikset. Dejligt ikke at skulle være i huset samtidig med, og godt at det ikke skete mens vi var afsted.

Vi startede turen med at skulle med nattog fra Hanoi til Lao Cai, som støder op til grænsen til Kina. Derfra skulle vi videre i bil til Sapa i 1500m. højde. Det var en spændende togtur. Vi fik en luksus kupé med 4 køjer, aircon, vand og surt sengetøj (det var lidt klamt)! Det var et rigtigt humle bumletog, og os voksne fik ikke sove ret meget. Vietnam køber gamle aflagte tog af Kina og Rusland, så de har mange år på bagen. Ankom allerede kl. 5 om morgenen. Fik den ringeste morgenmad nogensinde inden vi kørte videre i bil.

Det havde haft regnet kraftig de sidste par dage, hvilket i visse tilfælde var tydeligt. På vej op mod Sapa, var der ved nybygning af vejen skredet en del mudder ud på den gamle vej. Det skulle vi igennem. Der var en bus foran os der sad fast, fordi den var kørt ind i en stor sten. Vi kom igennem under stor jubel af alle i bilen ikke mindst Lisbeth. I bunden af en dal, var mændene igang med at fjene mudder – det drejede sig om 15-20cm. En lille bro vi skulle køre over, for at besøge Red Dzao people, havde fået ødelagt den ene bropille. Vi gik over….

Vi havde en overnatning i Sapa, Besøget gik ud på at se etniske minoriteter og storslået natur. Vi så og snakkede med mange H’mong people, som oprindeligt er et nomadefolk i det sydlige Kina, nordlige Vietnam og Laos. Idag er der flest tilbage i Kina og de er stadigvæk nomader. I slutningen af 1800 tallet vandrede de fra bjergene i Kina ind i Vietnam. De slog sig ned og begyndte at dyrke jorden med ris. Det har idag resulteret i nogle helt ekstremer formationer af risterrasser. Bedøm selv på billedet. Jorden blev dem tildelt af regeringen fordi man ikke ønskede at de flyttede rundt og udpinte jorden.

De etniske minoriteter er kendt for at kunne være ret agressive i deres saglsmetoder over for turister. Hvis du først begynder at snakke med dem, er de sværre at slippe af med, og du kan bliver helt omringet. Men hvis det kun er nogle stykker der følges med dig, er de spændende at snakke med. De bor i fantastisk naturskønne områder, men man kan se at deres midler ikke er gode. Ligeledes kæmper de mod undertrykkelse udført at den alm. vietnamesere og regeringen. De bliver talt ned til, får tildelt de ringeste salgsboder, og har dårlig adgang til skoler og videruddannelse. De er ret gode til at snakke engelsk. Vi snakkede med 3 piger på ca 13 år, ikke højere end Gustav. De mente nok han var “handsome boy”, og specielt den ene af dem udtrykte sig forbavsende godt. Hun lærte engelsk af turisterne på gaden og dem der kom til Homestay i hendes hjem. Desværre så bliver hun nok aldrig til mere, da der ikke er tradition for uddannelse.

På billederne herunder er en dreng igang med passe på en vandbøffel, som bliver brugt ude i rismarkerne. Jeg snakker med to Red Dzao kvinder på på 46 og 58 år. 2 små børn leger. Alle små børn løb rundt med numsen bar. Kvinden med de blå hænder har ikke koldbrand i fingrene, men de er i stedet smurt ind i blå indigo efter hun har favet stoffer.

Efter Sapa tog vi tilbage til Hanoi hvor vi samme dag kørte videre til Halong Bay ved den Vietnamesiske østkyst. En bugt fyldt med helt fantastiske formationer af kalkstens klipper. Vi havde en overnatning på en luksus båd – en såkaldt Kinesisk Junk Boat. Der var omkring 20 kahytter, hvoraf vi havde 2 af dem. Vi blev forkælet i alle ender og kanter, og fik slappet godt af efter nogle hårde dage i Sapa. Det var ikke fordi vi sov længe, men når man er på en båd, kan man ikke så meget andet end at slappe af. Vi så fiskelandsbyer og østers perlefarme, fik 6 retters menu om aftenen, prøvede at lave springrolls, var i en stor surprice grotte og var til chai chi tidlig om morgenen. Det var en stor oplevelse at være på bugten, meget fredfyldt og dejligt at mærke den kølige luft, når man ved hvilken stegeovn man skulle i dagen efter. (Hanoi var frygtelig varm)

Viét betyder syd og Nam betyder mand(folket). Dvs at Vietnam betyder folket mod syd eller sydfolket. Ordet kommer af kinesere som på et tidspunkt drog mod syd for at finde nyt land. Ha betyder by og Noi betyder flod, dvs Hanoi er byen mellem floderne. Det er en storby med alt hvad dertil hører, minder meget om Saigon. Vi boede lige midt i The Old Quarter med deraf gode shoppe muligheder, mange boder og mennesker på gaden. Der var gader med udelukkende skobutikker, malerbutikker, fletvare butikker osv. Utrolig mange scootere, og vi fandt ud af at varer bliver læsset fra små lastbiler til scootere, fordi de nemmere kan komme rundt i de små gader. Derfor der var så mange scootere læsset med de mest mærkelige ting. Vi gik steder hvor der ikke kom mange turister og det var tydeligt at se fattigdommen. Det kommunistiske præg på byen skinnede også igennem. Vietnams første kommunistiske præsident efter at franskmændene forlod landet i 1954 hed Ho Chi Minh. Han var en meget populær mand og efter hand død i 1969 blev han udstillet i en glasmontre placeret i et stort Mausoleum.. Det var en oplevelse af være inde og se ham, og forgik på kommunistisk vis. Vi blev stillet i rækker 2 og 2 og skulle gå en længere march for at komme ind. Vi var også ude og cykle med cyklo. Dvs vi betalte en mand små penge for at han kunne cykle os rundt. Der var en frygtelig larm i byen, der blev dyttet hele tiden og varmen var kvælende.

Det var en super ferie, som alle andre ferier herude fra. Vi glæder os allerede til næste ferie sammen med Carsten og Lenette + deres unger hjemmefra Tjæreborg, Turen går til Angkor Wat i Cambodia Og så er der også lige blevet bestilt hotel i Melaca, Malaysia, i December hvor Farmor og Farfar kommer og holder jul sammen med os.

Ville gerne have haft skrevet løbende i dagbogen, så det hele var til at huske, men så var det lige pludselig at begge computere var i stykker og sendt til reperation i Tyskland!. Ja vi er vel internationale.

Flyveturen hjem gik OK trods småproblemer, som flere nok har hørt om. Vi mødtes med familien Thulstrup i Frankfurt lufthavn. Kom i luften og ca. halvvejs mod Billund mærkede jeg at vi drejede skarbt, som om vi vendte om. Ganske kort efter fortalte piloten at vi vendte om mod Frankfurt, pga. problemer med den ene motor, der brugte for meget brændstof.! Så sad vi der og svedte. Jeg blev noget nervøs, mens Gustav og Frida bare lagde sig til at sove. Vi fik at vide at vi ville lande inde for 20min, men der gik noget længere tid. Da vi så endelig landede sikkert opdagede vi at der var ambulancer og brandbiler overalt på landingsbanen. De havde vist glemt at fortælle os at det blev betragtet som en sikkerhedslanding!!!. Så fik vi lov til at vente i flyveren uden mad og drikke mens der blev gjort et fly klar ved siden af. Selvom at det nye fly stod lige 10m på den anden side, blev vi ført ud i bussen og kørte en lang omvej til det nye fly, hvor vi jokede med at de forvirrede os og førte os tilbage til det gamle fly!! Nå men hjem til Billund kom vi. Godt sultne, For de havde ikke noget mad til os i flyet ud over et stykke slik! Vi havde jo fået en bolle i det andet fly, og det måtte være nok mente stewardessen. Nå men farcen var ikke slut. Vores taske med alle vores sko var ikke kommet med det nye fly. De havde ikke formået at flytte min taske 10m fra det ene fly til det andet, og hjælp… vi skulle jo til barnedåb dagen efter. Nå men heldigvis kunne Gustav bruge skoene han rejste i, jeg tog nogle lange støvler på (det var heldigvis lidt småkøligt). Værre var det med Frida. Hun fandt nogle sandaler ved Lauras kusine.. og så kom tasken med skoene søndag aften efter vi var kommet hjem fra barnedåb.

Men ellers har vi haft en superferie i DK. Dejligt at se familie og venner igen. Ungerne syntes det var dejligt at besøge deres klasse på Nordvangskolen, og følge undervisningen i 3 uger. Dejligt at lege med vennerne og dejligt for deres mor at vide, at de stadig kan følge med i det danske og at Gustav er kommet godt igang med at læse dansk. Laura og Simon blev flittigt besøgt.

Ungerne havde med gru set frem til at de skulle undværre fjernsyn i 6 uger, men det gik over alt forventning. De måtte endda indrømme at det faktisk var dejligt, for så legede de bare et aller andet. Gustav brugte oceaner af tid på sin nye BMX – free style cykel og begge brugte flere bøtter gadekridt.

Dagen efter hjemkomst kørte vi i vores seje Ford Fiesta til barnedåb i Løjt. Jeg tog kun vinduesvinskerne sådan ca hver anden gang jeg skulle blinke!! Charlotte og Jørgens lille Karl-Emil skulle døbes. Frida og Gustav glædede sig til at se alle de nye små babyer. Lisbeth havde jo set dem lige effter påske , men hold dog op hvor var de vokset. Ungerne var vilde med babyerne og ville meget gerne holde dem, og Rosa var sød at lege med. Vi havde en dejlig dag i Løjt, med godt vejr og godt humør. Var noget trætte da vi kørte hjem.

Om tirsdagen havde farfar 75års fødselsdag. Der var inviteret til åbenthus fra om formiddagen. Der kom en del mennesker allerede tidligt, vist flere end de havde regnet med, for alt flæskestegen var væk på ingen tid. Farfar blev fejret og sunget for på behørigt vis, og var glad for at vi kunne nå at være med til dagen.

Et højdepunkt var også wekendturen til Næstved hvor vores gode veninde Henriette her fra Singapore fejerede sin 40års fødselsdag. Der var blevet lejet et spejderhus, hvor overnattende gæster kunne slå telt op. Vi drog af sted i Fiestaen mod Djævle Øen. Den kørte nu godt mors lille dyt, men allederede ved Kolding måtte den give op for lang kø. Vi kørte sneglefart i 3 kvarter, men nåede derover på klokkeslet. Herligt at møde Henriettes familie og omgangskreds i DK. Bandet Malurt Jam kom og spillede Michael Falch sange. Som de dog kunne trykke den af og hvor lød de bare som Michael Falch. Teltet kom også op og stå. Der var flere mænd henne og beundre hvordan jeg Lisbeth selv kunne slå teltet op med hjælp fra ungerne…. Var lidt stolt indtil jeg hammerede en luns kød af fingeren. Det var ikke fordi det blev til så meget søvn. Gustav sov selvfølgelig da han vendte sig om, men Frida og jeg var lysvågne. Toget der kom og gik med jævne mellemrum 20m op af skrænten hjalp heller ikke meget, men da først det holdt stille ved 2 tiden blev der ro. Næste morgen efter nedpakning af telt og fordøjelse af hjemmebagte boller drog vi hjemover mod Koldning, hvor unger skulle have 2 overnatninger hos Stinne, Ole og lille Alba. Super weekend

Vi nåede også til navngivningsfest ved Stinne og Oles lille Alba. Vi havde en dejlig dag hjemme i haven med godt mad og glade mennesker. På billedet sidder Alba sammne med hendes oldemor.

Vi var også forbi barndomshjemmet et par gange. Anja og Ulrik er jo ved at gennemmodernisere stuehuset. Håndværkerne er allerede kommet langt og det biver rigtig flot. Vi glæder os til at se det til næste sommer. Ungerne var også stolte over at få lov til at komme med en tur i en splinter ny mejetærsker. Ulrik havde naboen til at høste for sig, og morfar kørte korn fra.

Vi var ved vesterhavet et par gange, for at blive blæst godt igennem og mærke den danske natur når den er mest barsk. Så fedt at mærke vinden i ansigtet. Vi nåede også ud og bade på Rømø, som vi besøgte efter at Jens var kommet hjem.

For en gang skyld var der dejligt vejr til Sct. Hans. Ungerne og Lisbeth kørte ned til strandpromenaden for at nyde bålet. Super aften til at tage nogle gode billeder i.

Onkel Torbens fødselsdag nåede vi også lige. Han blev fejret med BBQ i sommerhuset i Vejers.

Ellers så blev der tid til shopperi, veninde fnis og grilaftener hvilket heller ikke er dårligt.

EFter 6 uger drog vi hjem igen til Singapore, mæt af oplevelser. Vi syntes dog det var lidt svært at vende hjem, fordi vi havde haft det så dejligt, og hvor var det lige vores rigtige hjem var!! Tak til alle for en dejlig sommer.

Nu ser vi frem til vores rejse til Nord Vietnam, som vi er sikker på bliver en stor oplevelse. Der vil som sædvanlig blive lagt flere billeder ind på hjemmesiden. Der vil blive oprettet et album ved navn “Sommerferie i DK 09”

Fredag d. 5 juni var den sidste skoledag for ungerne inden sommerferie og samtidig den dag hvor vi skulle flyve på sommerferie.

Det var en glædens dag på skolen. Om eftermiddagen skulle der holdes fest i begge klasser og uddeles gaver til de respective lærere. Jeg havde samlet ind til gavekort til Gustavs lærer og penge til Fridas lærer. Jeg sætter lidt forskellige billeder ind fra dagen.

Fridas lærer Mr. Shaab får sine penge. Han har ikke fået forlænget sin kontrakt med skolen, og skulle tilbage til New York City. Pga finans krisen er der faktisk flere lærer på skolen der ikke har fået forlænget deres kontrakt. Der forventes færre elever. Nedenunder et billede af Fridas klasseværelse, som det ser ud efter at alt er blevet pillet ned af væggene og festen er godt igang.

Gustavs klasselærer Ms. McNair får hendes gavekort til department store Takashimaya. (Stor Japansk indkøbscenter, som selv Esbjerg Storcenter ikke kan slå!!) Børnene elskede hende. Nedenunder skriver Alberta på Gustavs trøje. Sådan er det ved sidste skoledag og meget sjovt for ungerne at have en trøje til minde.

To glade unger der glæder sig til aftens flyvetur hjem. Se evt. flere billeder i vores album under OFS.

Denne gang havde vi inviteret Søren og Dorte og deres unger Caroline og Louise med derud. Og denne gang var vi heldigvis fri for at Gustav skulle komme til skade. Ingen rifter eller huller der blødte – utroligt. Sådan ser det ud når man pakker til gril. Vores grill er inde i den sorte taske. En coob Gril.

Som sædvanlig var det super hyggeligt. Så hyggeligt at Søren og Dorte købte en grill næste dag!! Ungerne gravede i sandet, så de havde sand over alt. Var igang med en kæmpe tunnel, som de ville prøve at kravle igennem. Ærgeligt at den faldt sammen inden det blev til noget.

Vi afprøvede Henriettes og Bjarnes ide med at bage boller på grillen. Bollerne blev gode, men sad fast på risten. Så ved vi til næste gang hvordan det skal gøres.

Mon Dorte fik stillet skarpt ?

Det må vist snart være tid til at afprøve andre steder end East Coast.

Noget helt andet. Nu har vi også prøvet at lave bule i bilen. Heldigvis var det Jens der ikke opdagede stolpen og bakkesensoren der ikke gav alarm som den skulle. Dette resulterede i en flot bule ved bagsmækken. Er allerede udbedret. Her får man bare en tilsvarenden lånebil, og skal faktisk ikke rigtig bekymre sig om det.

Så har vi også haft H1N1 (The Flu) tæt på livet. En af Jens’s kollegaer har været i karantæne (måtte selv betale for opholdet !!). Han sad i flyet fra Frankfurt ved siden af den pige som blev “Patient Zero” her i Singapore. Efterfl. har der været 3 nye tilfælde, men ikke smittet af hende. Alle personer kommer fra USA !! Kollegaen var ikke smittet, så vores hjemrejse er reddet !

Skal i Weekenden have besøg af nogle venner, som vi skal sige farvel til. Det er det sørgelige ved expat livet. Folk kommer og går. De skal hjem efter flere år herude. Heldigvis bor de i Alminde ved Kolding, så der skulle være mulighed for et smut forbi. Deres dattter Freja var Fridas første veninde herude.