Blog Image

Singapore Dagbog

Volvo Ocean Race

Dagbog Posted on 20 Jan, 2009 21:01:59

Så var der igen væddeløb i “løvens by”. smiley

De 7 deltagende både i Volvo Ocean Race lagde det tredie “ben” ind forbi Singapore og skulle bl.a. være her hen over julen. Volvo Ocean Race er den sidste ekstrem sport i verden, hvor bådene sejler verden rundt, hen over vinter perioden på den nordlige halvkule, i løbet af et lille år. Det længste ben syd om Amerika er på 12.300 sømil, eller 22.800 km smiley

Vi var på East Coast for at se et opvisningsløb. Her går starten. De sejler stærkt på stort set ingen vind, et enormt sejlareal.

Bådene havde basehavn i Sentosa Cove. Et super lækkert marina område.

Tænk sig at leve på den plads i flere måneder 11 mand på hver båd. Kun frysetørret mad og ét gasblus.



Syd Vietnam

Dagbog Posted on 12 Jan, 2009 11:11:12

Nu er alle billederne på plads i vores billedalbum. Håber at I ud fra dem kan se at vi bare har haft en fantastisk ferie til syd Vietnam. Jeg kunne skrive sidde op og ned nu, men det vil jeg ikke belemre jer med. Billederne i albumet siger vist det meste.

Det første store indtryk vi fik, var da vi forlod lufthavnen. Den første rundkørsel var cracy. Aldrig i vores liv havde vi set så mange motorcykler/scootere på en gang køre rundt i en myretue, men vi skulle blive klogere. Det var ingenting i forhold til det antal der var inde midt i byen hvor vi boede. Til nytår kørte de rundt skulder ved skulder. Det så ikke ud som om at de havde noget formål – de kørte bare. Folk lavede deres egne traffik regler. Man holdte ikke tilbage for fodgængere. Hvis vi skulle krydse en gade, tog vi hinanden i hånden og håbede at vi nåede sikkert over. Scooterne veg bare udenom, og til sidst blev det helt ok at gå sådan.

Turen til Mekong Deltaet var et stort højdepunkt. Formålet med turen, var at se hvordan vietnameserne lever ved og af vandet. Folkene langs floden var fattige, ingen tvivl om det, men samtidig med var de også utrolig farverige og meget imødekomne. Utrolig spændende at se hvordan de boede og udnyttede vandets muligheder. Flydende markeder, og flydende huse, hvor der blev opdrættet fisk. Vietnam er faktisk stadig et U-land, og modtager støtte fra mange lande, der i blandt DK.

Vi var også på en dagsudflugt til Cu Chi og Cao Dai templet. I Cu Chi så vi de berømte tunneler som Vietcongerne brugte i krigen mod USA og den Syd Vietnamesiske regering. I alt er der ca. 200km. tunneler. Jens og ungerne gik 100m, mens mor var en svækling og allerede ville op efter 30m. Der var lidt klemt dernede, selvom at tunnelerne var blevet udvidet, for at vesterlændinge kunne komme dernedsmiley. Utroligt bygningsværk i flere niveauer. Ungerne syntes det var den største oplevelse på turen. De var helt høje da de kom op fra dybet. Det ses ellers ikke i deres øjne på billedet.

Det var også en kæmpe oplevelse at se Cao Dai templet lidt længere nordpå end Cu Chi. Nu havde vi set så meget fattigdom, og lige pludselig åbenbarrede sig en fantastisk farverig religion, med et tempel, som slet ikke kan beskrives i ord. Cao Dai er en blandingsreligion ( står nærmere beskrevet i billedalbummet. Grundlæggeren ville bevise at religionerne kunne leve sammen og i bund og grund har den samme Gud. Meget meget farverig.

Nu venter vi spændt på hvad Bali mon kan tilbyde til April, men allermest glæder vi os til at få besøg i Februar og Marts. Jens forældre har lige meldt deres ankomst få dage efter at familien Ludvigsen er taget hjem. De bliver i 4 uger. Det bliver så fedt at se nogle hjemmefra igen.



Juledagene 2008

Dagbog Posted on 26 Dec, 2008 20:51:43

Så blev det endelig den 24. December. smiley

Jens skulle på arbejde, da det kun er den 25. der er helligdag i Singapore, så Lisbeth og børnene skulle stå for forberedelserne. Vi skulle have Flæskesteg (1,2 kg. for kun 200 DKK), og medister fra Theilgaard som vi havde købt på kirken. Vi havde en skøn aften, Gustav fik mandelen, og vi fik mange fine gaver, tak for det. Efter udpakningen gik vi en lille tur i tropenatten, det havde regnet hele dagen, men var nu tørvejr og køligt, ca. 24 grader – skønt. smiley

Gustav fik bl.a. en t-shirt med et billede af hans bedste ven fra DK, Simon. Og så blev der ellers danset til både engelske og danske julesange.

Juledag var der lige tid til at hilse på julegaverne inden vi skulle til julefrokost hos familien Donstrup. Sødt af dem at invitere. Vi var 16 store og små til god mad og hygge. Alle ungerne tog julebad i Deres udendørs Jaccussi, stik lige den hjemme i DK.smiley

Blog Image

2. juledag var vi til julegudstjeneste og juletræ på Sømandskirken. Se billedet af kirken, et “black & white house” der ligge på toppen af Mount Faber, det kan vi som danskere være stolte af.

Blog Image

Og tænk sig, efter vi havde danset “nu er det jul igen” gennem hele palmehaven, dukkede julemanden op. Dog i en ret feminin version og lidt tyndere end han plejer at være. Men han var her, og delte godter ud, inden han/hun rejste hjem til de nordlige himmelstrøg. 2. juledag sluttede med en juleburger på Mac Donald i Lucky Placa. Byen er fyldt med stor-shoppende lokale !!”

Blog Image

Det er sømandspræsten i den blå trøje, grå hår og med briller, Hans Vestergaard Jensen.



Juleferie

Dagbog Posted on 25 Dec, 2008 21:34:38

Børnene blev jublende glade da de en af de sidste skoledage inden juleferie fik brev med hjem om, at de havde klaret sig så godt i skolen det sidste semester, at de var klar til at rykke op i SPP2 (næste niveau i indskolingen til mainstream). De stolte forældre havde lovet ungerne aftensmad på Marriot Hotel, hvor de har en lækker buffet, som man kan spise løs af. Specielt synes ungerne at deres is dessert er vild god.

Her er ungerne fotograferet ved basketball court på skolen og det andet er fra samme aften hvor vi var ude og spise.

Forældrene er virkelig stolte af deres børn. Vi synes at de har gjort en kæmpe indsats. De kunne minimal engelsk da de kom, og nu foretrækker de faktisk at læse på engelsk!

På det næste billede er vi på Tree Top walking i MacRitchie Nature Trails.

Blog Image

En 250m lang hængebro som er spændt ud mellem trætoppene i regnskoven. One Way, så man kunne ikke vende om hvis man først var gået derude. Spændende men vi så desværre ingen dyr, selvom 50% af verdens dyrearter lever i trætoppene. Så dog mange aber på det sidste stykke ned til bilen.

Søndag før jul var vi til julekoncert i Botanic Garden. Et symfoniorkester og kor sang julen ind. Lidt specielt at sidde med picnic kurv og spise sandwich i det fri i 30 graders varme, men hyggeligt. Botanisk have er et fristed midt i byen.

Blog Image



Vores plastik juletræ.

Dagbog Posted on 19 Dec, 2008 13:18:47

Vi har jo også juletræ i år. Endda en som kan holde lige så længe det skal være. Vi har købt et plastik juletræ. Det kom i en stor kasse:

Blog Image

Og så var det ellers igang med at pakke ud og stille op. Kom i 3 dele, som skulle sættes oven på hinanden. hvorefter grenene skulle foldes ud og de små sideskud drejes på plads….

Et par dage senere blev træet pyntet. Vi har julepynt med hjemmefra – men det viste sig at vi ikke havde fået lys og julestjernemed… Uhm – gad vide hvad vores mor har tænkt på da hun pakkede julekassen! Heldigvis kunne vi sagtens købe lys. Kunne også have fået dem i blå- hvis vi villesmiley

Blog Image

Det færdige juletræ med sløjfe i toppen. Nu glæder vi os til der kommer pakker under træet. Der ligge rmange gaver i skabene og venter.



« PreviousNext »