Singapore Dagbog

I dag var der arrangeret Global Picnic på Overseas Family School. Et multi etnisk arrangement, hvor hvert land havde stillet op med diverse mad specialiteter. Der var fx. Israelsk Falaffel, Japansk Sushi, Svensk Knækbrød, Schweisisk Chokolade, Danske Frikadeller, Indosesisk Satay-spyd, Fransk Brie, Italiensk Pizza, og OFS gav gratis is og soft drink. Et rent eldorado.

Til stor fornøjelse for børnene var der opstillet bl.a. hoppeborg, rutsjebaner, gyroskop, køretur i Tuk-Tuk og meget andet gøgl. Ligeledes var der i auditoriet forskellige aktiviteter hvor også Lego og Vestas havde et arrrangement.

Alt i alt et set-up som kunne gøre enhver dansk folkeskole grøn af misundelse. Lærere og andre anstatte var med hele dagen og nød det lige som vi andre.

Der skal også lyde et stort tillykke til Marie & Kim, der hjemme i DK i dag er blevet forældre til en søn , og tillykke med alle de nye titler der følger med den førstefødte (bedste og olde).

Som det vil være nogle bekendt har Hendes Majestæt Dronning Margrethe fødselsdag den 16. april. I den anledning havde Ambassadør Vibeke Rovsing Lauritzen inviteret til aften reception i hendes residens.

Vi var over 300 danske expat. som var med til at fejre Dronningen med fællessang (Det er et yndigt land & Kong Christian), lækker buffet og konditor kager.

Vi havde alle en rigtig hyggelig aften med god mad. Spændende at komme indenfor i Ambassadør boligen. Og en god lejlighed til at høre sidste nyt fra venner og bekendte.

Så blev det Bali’s tur til at få besøg af fam. Kloster. Vi rejste lørdag d. 4.april og kom hjem søndag d. 12. april efter endnu en fantastik ferie.

Har igen oplevet et væld af ting, og det er umuligt at skrive alt ned her. Som en god idé fra vores veninde Anne Marie har jeg denne gang fået skrevet en logbog /scrabbog . Nok knap så deltaljeret med klokkeslæt og det hele, men alle de specielle oplevelser er skrevet ned.

Boede i Ubud i den centrale del af landet de første 4 dage. Vi boede på Ketut’s Place, som er en slags “Home stay”. På familiens grund, som grænsede op til en stor kløft, havde han ud over familiens tempel (alle havde en sådan), bygget 16 lejligheder/værelser. Nogle bedre udstyret end andre. Vi havde en af de store lejligheder med en mega seng og ekstra senge til børnene. Vi havde vores egen terrace, hvor vi fik severet vores morgenmad sammen med alle de mærkelige dyrelyde. Den første aften ville Jens flytte en kakkerlak lign. ting fra gulvet. “Dyret” væste af ham – sikke et shok han fik. Det viste sig at det var en cikade, som væste den næste ½time efter at den var blevet sprøjtet med “killer instant”.

Ketut var en meget venlig mand, som fortalte glædeligt om de ting han havde gang i og om kulturen i landet. Kulturen er centreret om deres religion Hinduisme. Dette præger dem meget i dagligdagen. Der bliver sat offringer ud dagligt. Bare lige en lille flettet kurv med lidt godter i. Den stilles foran indgangen til huset og i templet. Så er man velsignet og der kan ikke ske én noget ondt.

Der var fuldmåne i den periode vi var i Ubud. Så var der ekstra travlt, for det bliver fejret med store ceremonier og offringer i templerne. Til den ene aften lavede kvinderne store fine opsatser af frugt og kager sat sammen med pinde ind til en bambusstok i midten. Opsatsen blev båret på hovedet ned til templet. Vi var inde i templet om aftenen. Sikke et syn. For at komme ind i templet, skulle vi klædes i deres dragter, så vi måtte have vores nyerhvervede saronger på. Gustav og Far måtte låne et lænde skærft og et glæde til hovedet. Dette for at vise respekt for deres kultur.

Vi var også til traditionel balinesisk dans. Ketut har været primus motor på at få en sådan dans op at stå i hans community, så selvfølgelig skulle vi se den. “Kecak Fire Trance Dance” hed den. En masse mænd lavede musik og dans i en trancelignende tilstand. Dertil kom flotte mænd og piger ind i fantastiske kostumer

Derudover har vi været ude og gå i rismarkerne. Balanceret på stier, hvor der var flere meter ned til den ene side. Dette er hvad vi kalder rigtige ris-terracer, hvor vandingsystemet er sindrigt indrettet. Været i Monkey Forest hvor der var 300 aber. Vi kom helt tæt på dem. Der var sågar en der gik op på ryggen af mor, fordi hun stod med hovedet i tasken, og så troede de straks at der var mad !!!! Selvfølgelig blev det lokale marked også besøgt. Vi blev nok snydt til at starte med, men lærte efterhånden af prutte godt om prisen. (vi endte op med at købe 5 saronger, for at få gennemsnits prisen ned på den første som mor havde forhandlet pris på).

Tog en dagstur mod vulkanen Mount Batur. Vi så utrolig flot tempel der lå smukt i bunden af en kløft. Hårdt at komme derned og endnu hårdere at komme op Hellige kilder og kaffeplantage, hvor vi hørte om tilblivelsen af verdens bedste kaffe. Bønnerne bliver spist af et dyr med sans for god duft. Dyret kan ikke omsætte bønnen, og den kommer derfor hel ud i den anden ende. Afføringen bliver opsamlet. Bønnen ristet og så er kaffen klar! På toppen af Mount Batur fik vi frokost et godt og luftigt sted. Kølig vind – det var ligesom at stå ved Vesterhavet – det vækkede dejlige minder.

Vores chauffør, der også hentede os i lufthavnen, kørte os til Vulkan og til næste destination hed Wayan. Han fortalte at der eksisterer 4 navne på Bali, som både mænd og kvinder hedder. Den første fødte hedder Wayan, nr 2 hedder Made, Nr 3 hedder Nyoman og den fjerde hedder Ketut. Man starter forfra hvis man få flere børn. Så der var en masse Wayan’er på Bali. Hans datter hed Wayan Dess fordi hun var født i december.

Efter 4 overnatninger i Ubud gik turen videre til Pandanbai på Østkysten. Vi skulle bo i Franks og Lilliya sommerhus på Bloo Lagoon. På vejen så vi igen urolig flot natur samt tilblivelsen af enkel Ikat – vævning af stof til saronger, hvor kun den ene tråd er indfarvet. Måtte også køre en omvej ad snoede veje fordi vejen var blevet skylle væk i regntiden. Bloo Lagoon ligger på en klippetop med meget stejl vej op og en fantastiks udsigt. Huset var rigtig lækker hvis man lige så bort fra myggene og myrerne (som vi faktisk vænnede os til). Et stråtag med 4 stolper, åbne vægge og udendørs toiletter og brusebade. Køkken, stue, 2 værelser og hems. Fantastik at vågne op en tidlig morgen og se disen ud over vandet og op mod vulkanen Mount Agung. Balsam for sjælen. Billedet her nedenunder er ikke fra huset, men udsigt fra nogle rismarker og op mod vulkanen.

Ungerne brugte poolen flittigt. Vi fik slappet godt af med badning, strand og snorkling. Var på ½ dags tur til en original balinesisk landsby Tenganan. Utroligt at sådanne steder stadig findes. Selvfølgelig er de også under indflydelse af den moderne tilværelse, så elektriciteten havde gjort sit indtog og der blev sms’s flittigt at de unge mænd. Landsbyen er det eneste sted hvor der bliver lavet Dobbelt Ikat – altså vævning hvor trådene på begge led er indfarvet. Det er et stort stykke arbejde og kræver god præcision. Stoffet bliver brugt til brystklæde og tørklæde. De unge piger er ved at blive oplært i metoden, så den næste generation kan videre føre traditionen. Derudover laver de også flettede kurve. Fik da en med hjem i bagagen. Et andet kende tegn er at kvinder bliver udstødt af samfundet hvis de gifter sig med en uden for landsbyen. Mændene for lov at blive i byen, men bliver degraderet til det laveste mujligt. Dette kendetegn har resulteret i problemer med indavl (handicappede børn) og lav fertilitet hos kvinderne. Billedet her nedenunder er udsigten fra sommerhuset ud over bugten en tidlig morgen.

Pudsigt nok mødte vi på Bloo Lagoon en familie fra Ærø. Familien Jacobsen. Mor Pernille, Far Michael, Hannah på 13 og Adam på 8. Vi svingede alle godt sammen og vi fik sidste nyt om mange fælles bekendte på Ærø. Det vidste sig at Jens og Michael formentlig har sejlet sammen engang først i 90’erne ganske kortvarrigt. Så måske det er derfor der var noget bekendt. De flyttede tilbage til Ærø i 1998 samme år som os, så vi har nok også haft fælles gange derovre på det tidspunkt. Vi havde helt sikkert nogle hyggelige aftener sammen. Var bla ude og spise Ballinesisk duck. Børnene svingede også godt sammen. Tror nok at Frida syntes det var sejt at være sammen med en så stor pige. Håber at vi kan bevare kontakten til dem.

Nu er vi så hjemme i dagligdagen igen, og sunder os over alle de gode oplevelser. Ungerne er startet i skolen igen og nu er der kun 8 uger til der er sommerferie i DK.

Vores kære Oldemor i Jordrup er gået bort i mandags 13. april 96 år, så jeg tager lige hjem onsdag for at få sagt ordentlig farvel til hende. Hun var dårlig til sidst og dødsfaldet var forventet. Er tilbage igen tirsdag.

Vi er begyndt at ligge billeder fra Bali turen ind i vores billedgalleri, men der går nok lidt tid inden vi er helt færdige.

Lørdag d. 28. marts var der dømt grilaften ved East Coast. Vi havde inviteret vores gode venner Bjarne og Henriette samt deres dejlige unger, Mette (den store pige), Morten og Marie med derud til en god gang dansk hygge.

East Coast er et sted hvor man kommer og slapper af med motion, mad og badning. Mange af de lokale slår deres små telte op for weekenden og overnatter derude.

Ungerne hyggede sig ved vandkanten det meste af aftenen med at bygge kæmpe sandslot, mens de voksne slappede af med hyggesnak omkring grillen. Henriette havde bolledej med som blev bagt over grillen. Bollerne blev rigtig gode, og helt sikkert en ide vi vil køre videre med.

På et tidspunkt kommer Morten spænende op til os. “Kom kom hurtig – Gustav har slået sin fod, og der er blod over det hele”. Jeg fik associationer til dengang hvor Gustav slog sine fødder, hvor det også var Morten der løb efter hjælp. Men heldigvis var det ikke så slemt. Han havde gledet på en sten med den ene fod, og fået små rifter på en stor del af hele fodfladen. Heldigvis var det kun nogle enkelte der blødte og rifterne var ikke dybe, så vi slap med skrækken igen. Folk er bare så hjælpsomme herude. Før Jens og jeg nåede ned til ham, var der andre rundt om ham og folk kom med vand og renseservietter og alt muligt.

Vi havde en dejlige aften, og skal helt sikkert grille igen ved vandet.

Glemte at tilføje at vi begge bestod teoriprøven, så nu kan vi begge køre bil herude til vi skal hjem. skal lige forbi politiet og hente vores kørekort. YES.

Så har der igen været PST-konference på skolen. Der var også en i efteråret. Dette er en mulighed for børnene at vise deres klasse frem og hvad de laver i timerne, samt at få en snak med lærerne om hvordan det går i engelsk og matematik.

Først og fremmest er deres klasseværelser rigt dekoreret af alt muligt farverigt. Ofte så bliver der hængt plakater, tegninger og alt muligt andet kreativt op, som omhandler det emne de har i POI (program og inquiry). Det er et fag hvor der bliver kombineret historie, naturvidenskab og…. alt muligt andet. Her nedenunder er det Frida klasse.

Man må sige at det er et kreativt læringsmiljø. Det kan godt være at de har mange timer i løbet af en dag og få pauser, men meget af det der bliver lavet er ikke kedeligt, men tværtimod spændende og det motiverer børnene utroligt meget.

Nå, men Frida og Gustav er utrolig glade for at gå i skole, og man kan mærke på dem at de lærer meget. Lærerne synes at de er utrolig søde og artige!!! og gode til at være sammen med andre børn. Det får skandinaviske børn tit at vide!

Frida klarer sig super i matematik, selvom at hun laver noget der er langt forud for det hun lavede i dk. For Gustav er matematikken anderledes sværere. Det er tydeligt at mærke på ham at han har sprunget det basale matematik i 1.klasse i dk over. Så er det sin sag at arbejde med 10’overgang i minus stykker, gange, dividere og arbejde med brøkker. Og derudover er hans interesse for math ikke særlig stor. Begge er dygtige i engelsk. De skal have en test i slutningen af maj for at se om de er blevet gode nok til at komme op i en mainstream klasse.

Nu er der kun 5 dage tilbage til vi rejser til Bali