Vi fik vores nye bil, Mitsubitshi Grandis – 7 seater, sidst på ugen. Jens havde jo kørt i bilen, så nu var det Lisbeths tur til at prøve den. Den er fuldautomatisk. Skal bare have en form for nøgle i lommen eller tasken, så kan den starte, låse og åbne. Lædersæder, klimaanlæg og dvd afspiller i loftet, så ungerne kan se film hvis vi skal køre langt. Lækker at køre i. Lisbeth prøvede også at bakke ind mellem 2 biler, og det gik godt . Der er bakke sensor og kamera på, så alt bimler og bamler, hvis man kommer for tæt på noget.
Lørdag sidst på dagen kørte vi til Chinatown for at få vores aftensmad. En hyggelig bydel med små huse og boder overalt. Vi var inde i en budistisk tempel, hvor der var munke der mumlede / sang sange. Det var meget farverigt, og ungerne syntes at det var meget spændende. Vi fik rigtig kinesermad og vi fik kun pinde at spise med. Ungerne er ved at være gode til det.
Søndag efter morgenmad, hvor vi fik hjemmebagte boller, kørte vi til Bukit Timah Nature reserve (se flere billeder i vores galleri). På dette sted står der stadig noget af den oprindelige regnskov, som dækkede øen for år tilbage. Man kunne hike til toppen, og prøve at gå på stejle stier. Selvom at solen ikke rigtig skinnede kom vi til at svede godt i den fugtige varme. Der var ret stejlt op til toppen. På vejen ned tog vi en omvej, hvor vi kom ud på nogle mindre stier, hvor der ikke var så mange mennesker. Ligepludselig faldt der grene og blade ned i hovederne på os. Det viste sig at der var mange aber i trækronerne lige over os. Vi fik nogle gode billeder synes vi. Der er lagt lidt flere ind i galleriet.
Ungerne er nu begyndt på deres 4. uge i skolen. De er stadig glade for at være der. De er begge begyndt at have lektier for. De har staveord for til hver fredag, hvor de så har en test. Jeg er meget spændt på hvordan Gustav klarer det, for det med at huske bogstaver og lyde, er endnu ikke hans stærke side. De bliver testet en del herude, for at man kan følge med i deres nøjagtige niveau. Noget mere diciplin. Frida ville låne nogle nye bøger på biblioteket, men måtte ikke fordi læreren hørte hende læse i de bøger hun ville aflevere, og der var nogle ord hun ikke udtalte korrekt!!! De skal også skrive meget pænt, og alle bogstaverne skal stå på linien. Frida visker ud hele tiden. Tilgengæld, kan jeg se at Gustavs håndskrift har udviklet sig meget.