Puha hvor tiden den flyver. Det er nu 2 mdr. siden vi kom hjem til DK og jeg har endnu ikke fået skrevet at vi egentlig er vendt hjem. Den danske hverdag er i fuld sving, og man må sige at der er nok at se til.
Som jeg skrev tidligere havde vi nogle fantastikske dage på Shangri-La. Vi fløj selvfølgelig med Singapore Airlines hjem, og vi fik taget et godt billede af stewardesserne og børnene.
Vi havde en god tur, men man må indrømme at der er klasseforskel på lufthavnene. I Kbh. oplevede vi bare hvad forringet service betyder. Der var møgbeskidt over det hele. Affald lå og flød, og fordi opvaskeren ikke var mødt på arbejde, blev der ikke vasket op….. Måske vi er blevet lidt forvente. Og så var det lige at det kostede 100kr for 4 rundstykker med pålæg. Det var lidt opskruet..
Endelig ankommet til Billung med Cimber Air var vi meget spændte på at se folk i lufthavnen. Begge hold bedsteforældre og onkel ole og kusine Alba var mødt op. Det var super dejligt at blive modtaget med dannebrogsflag. Der blev taget billeder og givet knusere.
Hjemad mod Hjerting gik det. Ungerne kørte med farmor og farfar, mens mor og far tog en taxa med alt vores opbakning. Det var dejligt og underligt at se vores hus igen og komme ind i det, og vide at vi ikke skulle afsted igen.
Aftensmaden blev hevet i land ved farmor og farfar i deres nye lejlighed, som vi alle havde glædet os til at se. Mega trætte efter en lang rejse gik vi alle i seng tidligt på aftenen. Vi sov helt ind til næste morgen, hvor søndagen skulle fejres med rundstykker fra Hjerting bageren. Det smagte himmelsk, men bollerne var godt nok blevet noget små.
De næste dage gik med at få jetlaget ud af kroppen, hvilket er 1000 gange nemmere når man flyver til DK, aklimatisere til den vidunderlige danske sommer. Det er godt nok dejligt at man ikke løber rundt med konstante våde underbukser. Vi brugte en del tid på at kigge efter bil – vi kørte rundt i en lejebil fra avis. En vaks lille Citröen C3. Vi faldt for en C5 den nye model – stationcar. Vi håber vi bliver glade for den, da vi ellers ikke er berømte for at have held med citröen. Planlagde hvornår vi skulle male og slibe gulv ned. Hele vores køkkenalrum og stue er blevet malet hvid og vi har fået slebet stuegulvet ned og fået det hvidolieret. Det er super flot, og vi er meget glade for det.
Vi har endelig fået købt en havetrampolin. Mega stor. Den fylder halvdelen af haven, men er til stor glæde for unge og gamle.
Vi elsker at gå ture ved vandet – stranden og blive blæst godt igennem. Der er nu ikke noget så godt som vesterhavet både når det viser tænder og når det er roligt. Den første storm har allerede passeret os. Noget så usædvanlig som en sommerstorm. Det ruskede godt og mor tog en gåtur ned til strandparken. Så kunne man mærke at man var til…Sæt en singaporeaner ned i sådan noget vejr, og de ville tro at de skulle dø. Blæste det sådan i Singapore, er jeg ikke sikker på der ville være nogle træer tilbage
Torsdag d. 2. september kom vores 40 fods container til Tjalken. Vi var alle meget spændte på at få vores møbler ind i huset. Midt under hele flytningen bestemte vi os for at hente Frida og Gustav i skolen, for de måtte bare se hvad der skete. Så var ringen ligesom sluttet og de havde været med til alle ned- og udpakninger. Det var noget kaotisk. En forfærdelig masse kasser og papir, og lige umiddelbart var der jo ikke plads til alle ting. Alle rum var spækket med ting, som vi nu i skrivende stund d. 7. okt. endnu ikke er i bund med. Vi var ikke helt tilfredse med flyttefolkene. De var meget hurtige og lidt næsvise. Formentlig med det resultat at bunden til vores antikke kinesiske lampe er blevet væk. Bunden er lavet af kinesisk porcelæn og i gamle dage været brugt som hovedpude med opium i. Det skulle have været godt for kvinderne. Jeg må se om jeg ikke kan få en veninde i Singapore til at fin€de en ny til mig.
Frida og Gustav befinder sig godt tilbage i den danske skole. De er blevet godt modtaget af deres gamle klasser og klarer sig godt rent fagligt og socialt. De synes nok at engelsk er let, men der er blevet lavet aftaler med deres engelsklærere om at de skal aflevere en lille historie hver uge.
Lisbeth startede arbejde efter 14 dage hjemme og er rigtig glad for dette. Der er nye arbejdskollegaer og arbejdsformer at rette sig efter, så det er dejligt med nye udfordringer. Jens er begyndt på sin turnus med at være offshore i 14 dage. Fri i 3 uger, 1 uge på kanalen inden han skal 2 uger offshore igen. vi glæder os til at få ham hjem om få dage.
Det sværeste ved at komme hjem har været og er det stadig at få hverdagen efter arbejde til at fungere. Der er bare drøn på. Der skal handles, gøres rent, ungerne til fritidsaktiviteter, laves mad osv. Det er bare ikke til at nå, og specielt lisbeth føler at hun ikke tilbringer ret meget tid med ungerne. Når jens er afsted, tager de selv afsted om morgen og kommer selv hjem hvis der ikke er legeaftale. Jeg har svært ved at komme af med den dårlige samvittighed. Børnene har ikke noget imod det. De er bare super glade for at de endelig har tid til at have fritidsaktiviteter istedet for at lave lektier.
En stor omvæltning er også det sociale liv, som der bare var gang i i Singapore. Vi savner vores netværk forfærdelig til tider og det er ekstra slemt, når man lige har haft kontakt med nogle derude fra. Vi håber at I alle har det godt derude og nyder tiden og livet
I DK er der til daglig ikke så meget tid til at “lunche” og i weekenderne skal man tit noget med familien eller noget med huset, hvis ikke vi farer rundt og køber vintertøj og sko, så vi ikke kommer til at fryse om næsen. Lige nu er det blevet lunt igen, men for en uge siden havde vi nærmest frost og de varme jakker var taget frem.
Vi har dog nået at se gamle venner og det har været fantastisk, og om nogle uger holder vi gensynsfest for dem som har besøgt os i Singapore. Det glæder vi os vildt til.
Dette var slutningen på vores eventyr i Singapore. Det har været en fantastisk oplevelse som vi på ingen måde har fortrudt. Vi har oplevet noget sammen som familie og individuelt, som kun er de færreste er forundt og det værdsætter vi meget højt. Specielt håber vi at have givet Frida og Gustav mod på senere at opleve verden og anskue den med multikulturelle øjne. At gå på en skole med 80 forskellige nationaliteter er en øjenåbner for alle de forskellige fantastiske kulturer der findes i hele verdenen.
