Sammen med farmor og farfar kørte vi en tur til Melaka weekenden d. 11-13. dec. Melaka ligger ca. 220 km op på Malaysias vestkyst. Vi kørte allerede tidligt fredag morgen. Kom hurtig over grænsen og så ellers deropad på motorvejen, som iøvrigt er rigtig fin.
Vi skulle bo på et lille hyggeligt hotel, som lå lige i bymidten. Hotellet hedder Hotel Puri og er bygget i Peranakan stil. Peranakan stammer fra Melaka, og henviser til de kinesere som bosatte sig i Melaka og giftede sig lokalt. Det betyder faktisk “Local born”. Der findes også peranakan huse og museum i Singapore.
Melaka er den mest historiske by i Malaysia. Den har en stor og dramatisk fortid for alverdens søfarende, fordi den ligger strategisk placeret i Malacca strædet. Flere europæiske kolonimagter har haft magten i byen. I starten af 1500 tallet kom Portugiserne til byen. I 1641 vandt hollænderne over portugiserne. I 1824 blev Melaka formelt overdraget til Briterne. Byen forblev under engelsk herredømme frem til Malaysias uafhængig i 1957. Bymidten fremstår idag med mange bygninger fra kolonitiden, og de små hyggelige gader har små kineserhuse og peranakan huse. Melaka er fornylig blevet optaget på UN ‘s World Heritage List, hvilket betyder at den er bevaringsværdig.
Vi nåede til Melaka over middag. Værelserne blev grundig tjecket for bedbugs. Ikke om vi gider at have det kryb med hjem igen. Efter lunch gik vi ned i byen, hvor vi startede turen med at gå ombord på en flot efterligning af en portugisisk Galion (båd fra kolonitiden). Ombord var et museum om Melakas søfartshistorie. Før kolonimagterne kom var der kinesere i byen og der var en stor handelshavn med ca. 2000 både på reden og der blev talt ca. 84 forskellige sprog og dialekter!!. Se det må da være internationalt!! Da koloniherrerne kom blev der for meget ballade om havnen og den store handel gik i stå.
Ungerne mener dog at dagens oplevelse var da de troede de så en krokodille i floden, men da de kom derned var det bare en stor Lizard. “What’s so funny about a Lizard”!!
Vi fordrev tiden inden aftensmaden ved at gå i de små hyggelige gader. Farfar fulgte godt med. Faster Irenes stok var god at støtte sig til. Kom forbi det ældste kinesiske budda tempel i Malaysia inden vi endte i Chinatown. Det var ved at blive lidt sent, og der var ved at være godt gang i handlen i Jonkerstreet, som er handlensgaden hvor turisterne flokkes. Vi spiste lækker lokal aftensmad sammen med rotten i rendestenen!!
Vi startede næste dag med ikke verdens bedste morgenmad. Toast og ris og nudler. Det var vel nok Gustav som var mest mæt, da han elsker at toaste og spise toastbrød! Vi lagde ud med at gå lidt ned af gaden til et lokalt hus, som var blevet lavet om til Peranakan Museum. Det var fint, men mange af tingene bar præg af ikke at være i ordentlig stand. Der var nogle helt fantastiske indrammede store broderier. Det var bare så tydeligt at se, at der var gået forrådnelse i dem. Der var store våde skjolder. De har selvfølgelig ikke penge til at restaurere dem, og måske man heller ikke kan. Gik videre mod bymidten hvor vi fra hollændernes tid så de karakteriske røde huse – Stadthuys og Christ Church
Tog videre i de flotte dekorerede Rikshaws mod resterne af fortet A famosa bygget af portugiserner. Tilbage står “Porta de Santiago”, som blev reddet af Sir Stamford Raffles (grundlæggeren af singapore), da hans egne landsmænd i 1700 tallet bombede fortet. Selv farfar kunne komme op på toppen af bakken hvor der var fin udsigt over Melaka og en dejlig behagelig brise og foresten resterne af St. Pauls Church fra 1521.
Da vi kom ned mødte vi en mand fra Mexico med en Liguan på armen – de var da vist kommet langt hjemmefra!!. Gustav var modig, og fik Liguanen på armen. Sejt gået Gustav!! Frida turde ikke komme nær.
Fik også lige set en kopi af sultanenens palads fra 1460 inden vi alle var ved at gå sukkerkolde. Tog en rikshaw tilbage og spiste Lunch på en hyggelig café. Efter lunch tog vi på flod tur – ikke vildt ophidsende. Sidst på eftermiddagen vendte vi næsen mod hotellet for lige at slappe af inden dinner. Lisbeth og Jens stødte lige ind i et galleri der lige skulle tjeckes ud. Nåede at få to flotte billeder med hjem, som nu er blevet rammet ind af vores efterhånden hjemmevante ramme mand Caine Lim. Spiste ikke så meget til aftensmad, for vi skulle på isbar anbefalet af bekendt i Singapore. Da vi stod uden for døren var der lukket. Vi bankede på og han fortalte der var lukket fordi der ingen kunder var……. Ja, det er ikke nemt at få kunder når der er lukket. Nå men Jens havde set på nettet at man kunne få bananasplit på hotellet. Måske de skulle opdatere deres hjemmeside lidt!!!. Det blev kun til få kugler og desværre ingen pandekager.
Søndag drog vi hjemad. Istedet for at tage den direkte vej af motorvejen, kørte vi langs kysten noget af vejen. Vi fik set hvordan de bor på landet. Noget mere veludbygget end på Østkysten. Der var en del store huse imellem. Vi tog en afstikker til en lille fiskelandsby, fordi vi troede at vi kunne spise lidt snack på stranden, men det var ikke andet end et mudder hul, sammen med nogle fiskerbåde. Vi så nogle underlige fisk, som levede i vandhuller. De havde forben, og virkede til at de kunne trække vejeret på land. Så fisk … bob bob bob.
Kom på motorvejen igen, og holdte ind på rasteplads for at finde noget at spise. Det var så tilgengæld lokalt. Vi var de eneste hvide. Svært at finde noget mad vi kunne lide. Hjemme igen over grænsen jublede ungerne, som om vi havde været væk i flere uger. Vi fik gang i steamcleaneren til taskerne og fik vaske alt vores tøj, også det der ikke var brugt. Vi fik os hurtig sat i sofaren, for der ventede flere afsnit af julekalendere pagten. Tak for en dejlig weekend. Der er lagt billeder ind i vores galleri.
