Så er det lige ved og næsten at modulet er sejlet mod koldere himmelstrøg. Formentlig så sejler den i morgen d. 6 juli.
Fredag d. 2. juli stod i festivitasens navn. Om formiddagen var der reception på værftet, hvor vi alle var inviteret med, sammen med en masse andre mennesker. Der var blevet stillet stor telt op på kajen, hvor der var taler, underholding og stående taffel. Samtidig med blev modulet indsat / indviet. Der var hentet en danse trup ind fra KL (Kuala Lumpur), samt en sanger fra UK. Der blev også taget en frygtelig masse billeder, bla. af forskellige grupper af folk der havde arbejdet sammen under projektet.
På billedet herover hvor Jens er med, er det rør-teamet. På billedet neden under er det MOG (mærsk olie og gas).
Efter at vi havde taget MRT’en hjem var det tid for Frida at få en manicure og for mor en pedicure. Vi var jo inviteret til fin fest om aftenen – Sailaway party – af SMOE (værftet). Festen blev holdt på et meget luksuriøs hotel, Capella, fandt vi ud af da vi ankom. Capella ligger på Sentosa på en bakketop med udsigt 360grader rundt ud over vandet. Det er holdt ikoloni stil og de ansatte har kolonitøj på. Vi fik under festen at vide af en singaporianer at en det koster 23 mill sgd at købe en ferie lejlighed derovre. Såh……..det niveau når vi vist aldrig.
Alle kom i deres flotteste tøj, blev fotograferet og budt velkomst drink. Der gik 2 enormt dygtige tryllekunstnere rundt og underholdte til stor morskab for de barnlige sjæle. Ja Gustav’s tricks faldt ligesom lidt til jorden….Vi blev også alle fotograferet.
Børnene blev sat til bords uden for ballroom, mens de voksne satte sig til fine runde borde. Jens og jeg sad til bords med de øverste høje herrer fra MOG og SMOE. Det var en oplevelse. Da vi var blevet seated begyndte den store underholdning a la Las Vegas. En fantastiks konferencie da kunne snakke alverdens sprog – undtagen dansk, dansetruppen fra om formiddagen, violin piger, standup komiker fra down under, international anerkendt jazz gruppe samt en maske danser. Maden var fantastisk. 7 retters europæisk menu. Det smagte himmelsk.
Der kom for alvor gang i festen da konferencien lagde op til noget bollywood dance. Hun ved at inderne ikke kan sidde stille. Og jeg skal da lige love for at der kom gang i danse skoene. Jens blev hevet op på scenen af alle hans glade inder mænd og inden længe var scenen fuldt besat. Festen skulle slutte 23.00 men der var vi da slet ikke klar til at gå hjem. Kineserne forsvandt. De er ikke så glade for at slå sig løs. De skal have kontrol og helst ikke miste hæmningerne. kl 00.30 om natten begyndt de at ryde borde ud, og så måtte vi forsvinde. Frida og Gustav havde danset hele aftenen, og syntes det var mega sjovt at være med til disco dans. Inderne var helt vilde med Gustav når han lagde an til noget break dans og han var helt ødelagt i kroppen dagen efter – ligesom os andre.
Det var en mega fest. Det er vist både første og sidste gang at vi har oplevet noget lignende. Tænk at fyre sådan en fest af…. Det må have kostet et svimlende beløb. Det vr helt igennem gennemført. Top underholding og mad. Tak til SMOE for et kanon arrangement. Og selvfølgelig tak for for den fine forgyldte orkidé broche / vedhæng til damerne og en forsølvet mønt af platformen til mændene……
Der ligger flere billeder i vores galleri, hvor der er oprettet et nyt album.
Der er nu 2 uger til vi flytter på hotel og under 3 uger til vi er hjemme i DK