Så er sommerferien igang. Ungerne er ved at komme ned i gear. Der bliver sovet længe og set en del fjernsyn. Det kan være svært at få tiden til at gå, når der ikke lige er noget på programmet. Så må de bruge tiden på at øve deres danske. Det lyder ganske sjovt når de af og til kommer til at snakke engelsk/dansk. Som Frida der en dag sagde ” Jeg har fået en ny kuglepind lavet af en recycled plastic bottle, fordi den anden var løbet tør for ink!! Eller Gustav:” Det bliver ikke sjovt med min memory når jeg en dag gror op, for så kan jeg ikke huske hvilken er speederen eller bremsen! – eller som han lige sagde ved poolen “jeg skal lige dry myself op. Hmm…. mon ikke det bliver bedresmiley

Vi har været en del i biffen. Er nærmest latterlig billigt. I forrige uge havde vi en ekstra bil. Så vi cruisede lidt rundt i byen sammen med Dorte og hendes børn. Vi var I ZOO for sidste gang, hvor jeg lige fik taget de sidste billeder og ungerne legede i vandland. Vi var også ude og besøge legepladsen hvor Gustav slog sine fødder. En fantastik legeplads det er det. Ærgeligt at det ligger helt ude i Pasir Ris. Efter picnic på legepladsen kørte vi til værftet, hvor modulet var ved at blive trukket på båden “load-out”. Det forløb efter planen og platformen står nu sikkert forankret på båden. Utroligt at man sådan lige kan trække 9500tons….

Det regner en del for tiden. For en uges tid siden kom vi til at sidde i en lang kø. Det tog 1½ time at køre 3km. Vi var på vej i biffen. Kom for sent og måtte vente 3 timer på næste forestilling. Der kom 101mm regn på 2 timer. Det svarer ca. til 60% af regnen i juni måned. Det kunne drænene omkring Orchard Rd og Scotts Rd ikke håndtere, pga en blokering. Resultatet var traffik kaos, vand i de nederst liggende butikker og fine kinesiske damer der måtte redes ud af deres biler, fordi de stod i vand til knæene… Hvad mon de danske kloakker ville sige til dette??

Bruger mere og mere tid på at skrive lister og diskutere flytning. Der er lige pludselig mange ting der skal tages stilling til. Vi er begyndt at sælge lidt ud af de møbler som vi har stående på Tjalken. Samtidig med er der nogle møbler herude som vi ikke vil have med hjem, hvis vi kan få dem afsat. Det er et større arbejde.

Ses snart