Vores sidste gæster på besøg i Singapore blev Jens’ moster Annelise og onkel Rasmus. De kom tidlig søndag morgen d. 9. maj og om fredagen tog de videre til Borneo efter nogle intense dage, hvor de virkelig fik set en stor del af Singapore
Søndag skule vi bare forsøge at holde dem kørende nogenlunde, således at de var mega trætte til aften og derfor kunne sove hele natten. Annelise klarede det fint, men Rasmus….. Faldt i søvn så snart vi ikke snakkede med ham, sågar midt i maden om aftenen…. De sov som en sten den første nat, og også de efterfølgende.
Vi kørte rundt i byen, Så black & White houses i Alexsandra Park. Kørte til Kirken på Mt Faber, hvor vi nåede at få en lille snak med præsten, som forresten tager hjem til DK i Juni – så er kolonien præsteløs indtil videre. Var også på toppen af bjerget med en fantastisk udsigt hele vejen rundt.
Spiste frokost på Sentosa, inden vi kørte hjem og tillod dem ½ time på øjet inden poolen blev indtaget til afslapning og aftensmad hygge.
Mandag var de selv en tur i byen, bla på floden og i Chinatown. Tirsdag tog Lisbeth dem med til Little India og Arab Street. Vi besøgte et Wet-market i Tekka centeret i Little India. Det var en oplevelse for alle sanser. Derefer besøgte vi et hinduistisk tempel inden vi tog de små gader mod Arabstreet. I Araber kvarteret spiste vi Tyrkisk frokost og besøgte Sultan Mosque inden vi tog metroen tilbage til skolen, for at hente ungerne. Så fik de også lige en rundtur på skolen.
Onsdag brugte de 6 timer i Botanisk have. Så var den travet tynd….inden det blev til en Singapore Sling på Raffles Hotel.
Torsdag holdte ungerne fri fra skole, så vi alle kunne tage i Zoo. Vi havde en dejlig dag derude – ikke for varmt – hvor vi så mange røde abenumser blive fodret. Sidst på eftermiddagen kørte vi mod værftet, hvor vi stødte på Jens. Her blev Rasmus indviet lidt i platformens mysterier. For hver gang vi er på værftet bliver den mere gul og der er mindre stillads, så det er vel et godt tegn!!!
Fredag inden afgang nåede de lige at komme i Flyers. Det var dejligt at have besøg af dem. Og Annelise du er bare en engel, med alt det strygetøj du tog for mig
Det var næsten ligesom at have Farmor og Farfar på besøg. Ungerne sagde flere gange farmor, men Annelise lyder også lige nøjagtig som farmor – så det var lidt forvirrende. Ungerne hyggede sig og dejligt at de lærte dem godt at kende.
Der er oprettet album i vores billedgalleri.