Så er weekenden overstået og hverdagen går sin vante gang. Ungerne har nu kun 6 ugers skolegang tilbage på den engelske skole. Det er faktisk skræmmende af tænke på. De har begge udviklet sig helt enormt på skolen, og er meget glade for alle de forskellige aktiviteter skolen tilbyder i sin undervisning. Fordi skolen er så stor med nærmest 10 klasser pr. klassetrin er det muligt at lave nogle store sets up og arrangementer på tværs af klasserene. Det kommer de til at savne.

I lørdags var Frida sammen med hendes veninder Caroline og Mette på pigetur i Great World city, som er en stor indkøbscenter i nærheden. De skulle i biffen og ellers hygge sig lidt. De havde en dejlig tur, og var stolte over at kunne går rundt selv.

Om Søndagen tog Mor, Frida og Gustav til Little India. Frida skal til Global Concert om 14 dage danse bollywood. En indisk dans, så hun skal også have indisk tøj på. Vi tog i Tekka Centeret som er en livlig farverig center, med masser af små tøj boder.

Senere stødte Jens til efter at have været nogle timer på arbejde. Vi bevægede os videre mod Kampong Glam eller Arab Street som folk ynder at kalde området. Det er området hvor muslimerne holder til og alt fra mellemøsten findes her. Arabstreet er omdrejningspunktet, hvor der er stof butikker i lange baner. Vi var inde og kigge i sultan Moskeen, og måtte have lange brune skjorter på og mor fik tørklæde om hovedet. Vi fandt også vores længe savnet træskårne kalaha. Så vi har lige leget turister i weekenden