Så har vi været på storby ferie, og det var en rigtig god en af slagsen. Som en storby ferie nu er, så er der fart på fra morgen til aften for at se mest muligt, så slappet af det har vi gjort efter hjemkomst.
Vi skulle jo flyve derop med A380 – verdens største flyver. Singapore Airlines, som vi ynder at flyve med, har nogle stykker af slagsen og bl.a. en der flyver til HK. Den er godt nok stor og lidt ekstra benplads var der vel også og det hele var nyt, men fjernsynet kendte vi. Den store skærm havde vi prøvet på en anden ferie, men det er luksus at have adgang til alle de gode film.
I HK oplevede vi at den offentlige transport bare fungerede helt perfekt – ikke at den ikke gør det i Singapore, men det var bare så nemt at komme rundt. Fx har de en Airport Express – Metro, som man tager fra Lufthavnen og ind til byen. Der er kun få stop. Man står af der hvor det er mest belejligt, og kan derfra tage en gratis shuttlebus til hotellet. Når man skal hjem tjecker man sin bagage ind på stationen inden man tager Airport Express til lufthavnen og går lige ind i venteområdet. Meget nemt og bekvemt. De er bare vant til at håndtere store mængder af folk.
HK er en rigtig pulserende storby. Som én stor China Town, der summer af liv. Samtidig er noget af det autentiske fra kolonitiden med briterne bevaret. Bl.a. sporvogne, Peak tram (tog til toppen af The Peak, et udsigts bjerg) og Star Ferry (gamle færger). Vi nød at tage disse 3 transport midler – det var meget charmerende.
Byen er tættere befolket end Singapore. Monaco er det tættest befolket land i verden og på 2. pladsen kommer HK. Der er 7mill. indbyggere hvoraf 95% er etniske kinesere!. Fertilitets raten er kun 1, hvilket er meget lidt, så der kommer masser af nye kinesere til byen. Der er jo grænse til Kina, og det er ikke alle der bare lige kan komme ind. Vi hørte ikke et ord Singlish Engelsk. Dem der kunne snakke Engelsk var bristiske i deres accent, men desværre var der mange der ikke kunne.
Uheldigvis havde vi en del tåget vejr. Ingen af dagene var helt klare, og vi måtte helt opgive at se et fantastik lysshow. Vi blev ved med at skubbe turen til The Peak indtil sidste dag, hvor det så også heldigvis var den dag der var bedst. Den første dag havde vi jakker og halstørklæde på, men det blev varmere og den sidste dag vovede vi os i sandaler og knickers. Der var også over 20celcius
Selvfølgelig var vi i Disneyland. Selv metroen derud havde små Mickey Mouse vinduer!! Det var en stor dag for både store og voksne. Vi så alle disney figurerne og fik billeder med de fleste af dem. Vi prøvede forskellige ting. Space Mountain i Future land var et hit. En Rollercoaster i fornemmeste klasse uden de vildt stejle bakker. Vi så optog med High School Musical, Gik rundt i Tarzans hus og sagde hej til Buzz. Derudover var der en masse teenage piger der var vilde med Gustav. Han har fået lidt længere hår, og er begyndt at sætte det hver morgen med gelé. Ret sejt og det var der andre der også syntes. Der blev taget mange billeder og krammet godt.
Næste dag brugte vi på Kowloon siden. Efter vi var kommet over med færgen fik vi os sat i en dobbeltdækker bus og kørte mod blomster og fugle marked. Der var masser af farver på blomster markedet. Roser i alle regnbuens farver – ja selv blå, og store flotte tomatplanter klar til at blive plantet ud i drivhuset. Mon ikke der går lidt tid inden tomaterne er klar i DK.
For enden af blomster markedet begyndte mændende at komme gående med deres fugle i bur, og vi vidste at vi var tæt på Bird street. Et sted hvor mændene kommer med deres fugle til udstilling og til salg. Burene er flotte. Håndlavede og meget dyre. Der var ikke kun fugle men også alt tilbehør som levende græshopper, larver og biller. Meget spændende at se – lige noget for os.
Senere på dagen kom vi forbi Ashley Rd, hvor Jens og hans kammerat Flemming i deres aspirant tid, tilbragte en del timer på værtshuse og barer. “Ned Kellyes Last Stand” står der stadig helt autentisk. Det var nu blevet helt tæt tåge, og vi kunne ikke se over på HK-island hvor lysshowet skulel finde sted, så efter en lille tur langs havne promenaden, tog vi færgen hjem. Efter en tur på hotellet tog vi tram (sporvogn) til SOHO (south of Hollywood Rd), hvor vi spiste lækker græsk mad. I Soho ligger verdens længste rulletrappe. Den går fra bunden til midlevels, altså op af bjerget. Den er 800m lang.!!
Den sidste dag tilbragte vi på HK-island siden. Vi tog bussen til Stanley marked/Bay. For os som har prøvet en del markeder, var dette ikke noget overvældende, men vi fik set kontrasterne til storbyen. Livet var stille og roligt på den anden side af øen og det lignede at der boede en del expats derude – altså sådan nogle som os. Vi tog videre mod Aberdeen, som er en stor fiskerby. Det var tilgengæld interessant. Vi var ude og sejle i havnen og der var store kontraster fra folk der boede på vandet i små fiskerbåde til meget høje boligblokke på land, samt vildt store lyst Yachter i vandet. Vi sejlede i sådan en båd som på billedet. Aberdeen havn har i mange år fungeret som læ for tyfoner – Typhon shelter. Et sted hvor alle både og skibe kan sejle hen og have læ for den kraftig vind.
Om aftenen tog vi The Peak Tram til toppen af udsigtsbjerget. 500m over byen, så der var en fantastisk udsigt. Vi fik billeder da det var lyst, ved solnedgang og da det var mørkt. Lisbeth havde taget tripod med derop og fik nogle gode billeder. The tram er meget stejl, nærmest 45grader, så det var noget spooky at køre med den. Specielt da den gik i stå midt på stigningen…. Se flere billeder i galleri.
Det var så den sidste planlagte tur. Vi ved ikke om vi kan komme på endnu en tur herude fra inden vi vender næsen hjemad. Vi har undersøgt lidt på en snorkel tur til Malaysia her i næste uge hvor ungerne har fri pga påske. Jens har fri torsdag og fredag, men vi kunne ikke få plads på det resort, hvor vi helst ville være, så det må vente, Istedet vil vi bruge lidt tid på nogle ting vi ikke har nået endnu herude. Tiden rinder ud. På samme tid er det dejligt at skulle hjem, men også lidt uvirkeligt.
Vi er begyndt at forberede os lidt. Vores søde maid Rose har fået nyt arbejde fra d. 1. april. Det er jo lige om lidt, så nu skal mor til at lave noget igen. Det bliver hårdt, men også dejligt at der ikke hele tiden er en i huset. Det er lidt med vilje at det blev så tidligt. Vi havde sagt senest 1. maj skulle hun have en ny familie, men hun fandt hurtig en ny og det er OK med os.