Så har vi igen været afsted på eventyr. Denne gang gik turen til Krabi i Thailand, hvor vi havde bestilt badeferie på halvøen Railay.

Vi fløj derop med et australiensk lavprisselskab, Tiger air. Vi fløj fra Budget terminalen. Der var blevet sparet lidt på comforten – ingen stole at sidde på ved gaten, og der var ingen finger at gå ud af og ind i flyveren. Der blev ikke serveret noget på flyet, jo selvfølgelig hvis man ville købe – aldrig har vi købt så dyre vand.

Vores resort hed Railay Bay Resort and Spa. Et 4 stjernet sted med diverse villaer og lejligheder, 2 swimming pools hvor den ene lå lige ned til stranden, lækker restaurant ned til stranden og et beauty & spa house. Formentlig genopbygget efter tsunamien i 2005. Virkede lidt slidt selvom at det kun er 5 år gammelt, men vi boede super fint i en lille lejlighed med balkon. Lå alligevel ved poolen og stranden hele tiden, og befandt os minimalt i lejligheden.

Vi blev sejlet ud til halvøen i en longtail boat, som er en traditionel thailandsk båd. Der er ingen veje der fører til halvøen, da den er spærret af høje kalkstensklipper. Hvad klipperne bruges til fandt vi senere ud af!! Der var masser af både på stranden.

Der var en fantastisk udsigt fra poolen og restaurant. Longtail bådene er smukke op mod klipperne, og for første gang i lang tid så vi en solnedgang. Vi havde hjemmefra besluttet os for at vi ville slappe mest mulig af. Normalt når vi er på ferie er det en oplevelses ferie, men denne gang skulle det være anderledes. Vi fik spillet en del Olsen, 4 på stribe og kort. og blev jævnligt dybet i poolen. Gustav er jo en sand sand dreng. Han kan ikke få nok af sandet og strandkanten, og tilbragte mange timer med at spille freespee, grave huller og samle skaller til mor. En dag bevægede vi os ud på en sejltur rundt til andre øer, hvor vi også skulle snorkle lidt. Det var en ok tur, men vi havde prøvet bedre. Snorklingen var ikke fantastisk, men tilgengæld var der nogle lækre strande. Vi ville gerne have haft en dag mere, så havde vi nemlig taget på tur til Phi Phi og Bamboo Island, for vi snakkede med andre, som fortalte at det var helt fantastisk.

Alle vores måltider blev indtaget på hotellets restaurant. Det var lækker mad. Gustav kunne få sin elskede æg i alle afskygninger til morgenmad, og resten af dagen kunne vi vælge mellem alt fra italiensk til lokal thailands mad. Jens faldt i svime over deres Green Curry soup og mor og Frida var vilde med deres Chicken and cashewnuts. Gustav er endnu ikke blevet vild med asiatisk mad, så han holdte sig til det sikre, pomfrites, sandwich og pizza.

Ungerne lagde som noget af det første mærke til, at klipperne blev brugt til Rock Climbing. Det viste sig at Railay er et af top 10 stederne i verden for denne spændende sportsgren. Efter at vi havde besøgt en kombineret svensk og thailandsk klatre butik og været henne ved klipperne og tjecke hvad der skete, var ungerne solgt. Det var virkelig noget de gerne ville prøve. Mor og far var mere forsigtige, men gav dem lov, og det blev ikke en skuffelse. Ungerne syntes det var vildt fedt og sejt, og de var meget stolte over at gennemføre klatringen, som foregik med veluddannede instruktører. De kom begge højt op. Ved den længste klatring nåede de ikke helt op inden højdesygen overmandede dem, og Gustavs sidste forsøg gik heller ikke så godt, for de små arme og ben kunne ikke mere. Der er lavet et særskilt billed katalog for klatringen i vores galleri.

Igen havde vi en dejlig ferie. Nu er der desværre ikke flere ferie booket, så nu må vi til at søge igen. Vil gerne nå til Hong Kong og borneo inde vi vender næser hjem til DK til sommer

Idag kommer Line og Henriksmiley, ungerne skal starte dansk skole op igen og Frida skal arbejde videre på hendes Aladdin projekt. Stor musical opsætning i starten af marts. Lisbeth skal hjælpe med til kostumer, selvom at det med at sy ikke er hendes stærke side.

Lisbeth er noget øm i hele kroppen efter at have været til prøvetime i Kick Fit boksning i California Fitness. Det var så fed en workout, at jeg købte 6 mere lektioner, så nu skal I bare alle komme an….