Siden vi kom hjem fra Melaka er juleforberedelserne været i gang samtidig med at vi har leget lidt turister sammen med farmor og farfar.

Børnene har hjulpet med at lave konfekt. Farmor havde taget marcipan med i kufferten herud. Der er blevet bagt flere småkager, for mormors opskrift på peppernødder er bare helt fantastisk, men farmors fedtebrød var også et hit hos børnene. Julesokkerner er blevet tømt for børnenes vedkommende næsten hver dag de sidste par uger, og nissen nåede også ud til Rose. Ungerne har som sidste år været en tur i skumbad ved Tanglin Mall. Det nærmeste de kom sne denne jul.

Så har vi været på fotojagt på Orchard Rd, hvor julepynten i år har været flottere end sidste år. Med vores nye kamera kan vi nu lave nogle gode billeder synes vi. Bedøm selv.

I weekenderne har vi været lidt på tur, når vi ikke har hygget ved poolen. Vi har været en tur på den vestlige del af øen, hvor alle kirkegårdene ligger. Det var en stor oplevelse at se de forskellige religioner – muslimske grave, hinduistiske grave, katolske grave, jødiske grave, osv – ligge lige ved siden af hinanden i fred og fordragelighed. Det kunne man måske lære noget af i DK, hvor diskusionen om muslimske kirkegårde har kørt højt. Gravene var også megt forskellige. Vi så mulsimske, hinduistiske og kinesiske grave. Som rækkefølgen på billederne. Vi har endnu ikke fundet ud af hvorfor muslimerne dækker noget af graven til med et hvidt klæde!

Farmor og farfar har også været en tur med på værftet, for at se jens’ arbejdsplads. I den sidste uge op til jul havde vi en lånebil, så Lisbeth og de andre også kunne komme lidt rundt, bla derop til nordøen – Sembavang. Grandma og Grandpa, som Rose kaldte dem, syntes det var vældig interessant at se værftet og udbygningen. Det var som at køre på haven i Esbjerg.

Så har vi været et tur på Marina Barrage, som er en dæmning der er lavet ved udløbet af marina Bay. Dæmningen er lavet, for at lave et reservoir, hvor vandet kan bruges til drikke vand. Singapore har problemer med at have nok drikkevand, og man skulle jo nødigt være afhængig af Malaysia som har masser af vand….Ved dæmningen er der en fantastisk udsigt ind mod byen og skyline.

Her efter jul var vi en tur i Labrador park på sydøen Meningen var at vi skulle have set nogle underjordiske tunneler fra 2. verdenskrig, som først blev opdaget i starten af 90’erne. De lå gemt inde i junglen, og der var ikke nogle der fik kendskab til dem førend parken blev anlagt formentlig. Desværre så var tunnelerne under renovering, så vi kunne ikke komme ind. Derimod fandt vi en dejlig park, som kan bruges til BBQ.

Har også været ude og spise lækker italiensk mad i Holland Village, og igår aftes endte vi på Samy’s curry på Dempsy Hill. Det var hot og godt…Dempsy er jo stedet for antikke kineskiske møbler og Lisbeth og Jens og også næste generation forelskede sig i gamle skabe med historie i. Så nu skal farmor og farfar hjem og måle opsmiley

Juleaften er godt overstået. Den dejlige aften får et afsnit for sig selv.