Farmor og farfar er ankommet. Fredag d. 4. dec. var vi alle i lufthavnen for at hente dem. De sms’sede, at de hurtig ville komme ud, men vi ventede og ventede…. De var selvfølgelig kommet i den forkerte kø. Der var stor gensynsglæde og også få tårer.
Dejligt at have dem i huset igen. De kender jo det hele og ved hvor tingene er. Fridas værelse er dog først lige kommet i stand nu, så ungerne har sovet inde ved far og mor. Det har været noget trangt når man ikke er vant til det, og Gustav larmer om natten!!!, Men nu skulle det være i orden. Vi har ikke set nogle bugs i noget tid. Det endte med at vi købte en Steam Cleaner (damprenser), da Jens og Gustav begyndte at reagerer med kløe i øjnene og eksem af giften. Bugsene kan ikke lide varme, så vi koger dem lige lidt. Alt har fået tur. Senge, tasker osv. Selv her da vi kom hjem fra Melaka blev vores tasker renset.
Vi har været en tur i den kinesiske – japanske have med farmor og farfar. Syntes egentlig ikke der var så meget at kigge på i selve haven, men der var et hus med en masser skildpadder. De var sjove, men de kunne godt have brugt lidt mere plads. Nedenunder er en næse skildpadde.
Frida og Gustav har haft deres traditionelle julekoncert /holiday concert på skolen. Det bliver der holdt i slutningen af hvert semester. De var hver især på scenen sammen med deres klasse og opførte en dans til et stykke musik. Der er lagt billeder ind i vores galleri under OFS. Farmor og farfar nåede at være med til at se Gustavs koncert. Det var en stor oplevelse for dem.
Der har også været afholdt juletræsfest i den danske skole, som farmor og farfar også nåede at være med til. Julemanden kom på besøg med gaver, der var snolder i lange baner, og der blev danset om plastik juletræerne der var pyntet med hjemmelavet pynt. Lisbeth mødte Birgitte Koppels mor Jytte Hansen, som stammer fra Jordrup. Lisbeths forældre ved godt hvem hun er og omvendt. F+F mødte gamle bekendte fra Esbjerg. De havde boet i Fourfeld i samme lomme som Annelise og Rasmus. Det er Diana Mortensens forældre. Ja verden er lille!!
Så har vi været på East Coast og spise Seafood, som F+F er helt vilde med. Det smagte rigtig godt. Vi fik bla. Fried baby Squids (blæksprutter)UHM…. og pepper crabs. Farfar og Gustav har også haft tid til at besøge frisøren, hvor Gustav var den stolte vejviser og fotograf!
Ungerne har lige fået at vide at de er rykket ud af Skolens SPP program. De skal nu i stedet for SPP3 (engelsk) havde International English i 4 timer om ugen efter nytår. Dette fordi de endnu ikke skønnes helt klar til at få et helt nyt sprog. Vi er meget stolte af dem. De har gennemført SPP programmet på normal tid, og det skal hilses og siges at det ikke er noget man kommer sovende til. På søndag skal vi som traditionen skriver på “Det røde Hotel” for at spise dinner buffet. Det er en tradition vi har for at fejre afslutningen på semesteret.
Der bliver også rigtig julet. Hver aften følger vi med i DR’s Pagten, som bare er smadder god. Mon Malthe og Lyda når at finde pagten… ? Vi ser også et afsnit af The Julekalender. Nu når ungerne forstår engelsk synes de bare den er hyle morsom. bob bob bob……. Vi er igang med at bage anden portion af julesmåkager og jeg tror at vi når at brænde kalenderlyset i bund i år. Det berømte juletræ blev pyntet igår. Vi hjalp alle til også Rose, og vi sang julesange og børnene fór rundt om træet. Den ligner til forveksling den fra sidste år. Er meget symetrisk og har en god form!!
Næste indslag bliver om vores tur til Melaka, Malaysia. Der er allerede lagt billeder ind i vores galleri.