Blog Image

Singapore Dagbog

Bedbugs alarm!!

Dagbog Posted on 26 Nov, 2009 14:29:04

Det er ikke spor af sjovt…. Fridas værelse har været angrebet af bedbugs. På dansk bliver de kaldt Væggelus. Man kan læse sig til at det er er stort problem over alt i verdenen. Vi ved ikke hvor vi har fået dem fra. Måske vi har taget en med hjem i kufferten fra Vietnam. De bliver transporteret rundt med menneskerl, og elsker af guffe blod fra deres menneske. De opholder sig i nærheden af deres offer, i madrasser, i revner, bag plakater osv. Sådan ser de ud – ret klamme… De store er op til 5mm lange

Vi opdagede dem fordi der var afføringspletter på Fridas lagen og på væggen ved hendes seng, og så så Lisbeth en levende komme løbende hen over lagnet… De kommer frem om natten og suger blod. De fleste mennesker reagerer med kraftigt kløe, men det har Frida ikke gjort, og det er nok grunden til at vi ikke har opdaget dem før.

Nå men alt blev hevet ud af Fridas værelse. Pest Control kom og sprøjtede. Alt hendes tøj er blevet tørretumblet, da de små sataner ikke kan lide høje temperaturer. Alt andet er blevet støvsuget, og hvad der har kunnet lægge i blød er blevet det i mange timer…. Sågar hendes madras til sengen er smidt ud, fordi vi så et lille bæst komme ud af den. Når der er en, er der nok flere. Pest control har lige været her for anden gang, så nu håber vi snart at vi er bug fri.

Der går nok et par uger endnu inden Frida kan rykke ind på sit værelse igen. Farmor og Farfar kommer om en uge, så det hele bliver lidt trangt, men mon ikke det går. Skal lige have lavet en ny madras til Frida (Jens har en kontakt på arbejde der vil hjælpe med det, gratis) og vi skal have vores tæppe i stuen steam cleaned, fordi vi syntes den kom for tæt på madrassen inden den landede i affaldsdyngen.



Sport

Dagbog Posted on 26 Nov, 2009 13:25:58

Både Frida og Gustav er på skolens svømmehold. De har svømmet hele dette første efterårs semester en gang om ugen, og op til konkurence, har de også været inde en enkelt morgen.

D. 14. november fra tidlig morgen var der konkurence på UWCSEA (United World College, South East Asia). Ungerne skulle meget tidlig op. De skulle allerede med bus kl. 7.00 fra skolen. Mor og far fulgte lige bagefter med snack og madkurv. Det var et stort tilrette lagt stævne, for mange internationale skoler i Singapore. Det har tordnet og regnet meget på det sidste, så vi var lidt bange for at det hele ville blive aflyst. Man må ikke være i vandet når det lyner. Men heldigvis holdt det forholdsvis tørt og ikke nogle lyn og os forældre sad i læ.

Meget hurtig skulle det vise sig at arrangementet var alt for ambitiøst. Det var alt for stort til at skulle være afviklet inden 14.00, hvor det næste stævne skulle igang. Der var ca. 50 forskellige løb, og i hvert løb var der flere heat. Vi sad og fik helt associationer til dengang hvor Frida Gymnastik var flere timer forsinket. Men de slettede nogle af de sidste medley starter, så tidsplanen kunne holde nogenlunde.

Frida svømmede 50m bryst og freestyle (crawl) samt stafet, og Gustav svømmede 50m freestyle, ryg crawl samt stafet. Der var ikke nogen af dem der vandt deres løb, men de fik begge 2. pladser. De svømmede alt hvad de kunne, og var rigtig gode til det. Nu venter de på at få diplomer udleveret på skolen. De er stoppet med svømmeholdet for nu, men det startet op igen i næste semester. De er endnu ikke sikre på at de vil deltage, da der er så mange andre ting de kan være med til.

Frida og Gustav får også tennistræning her hvor vi bor. Hver tirsdag aften kommer Sandy og træner dem. Sandy er en ældre lidt stivbenet lokal Singaporianer. Ungerne er vilde med ham. De får klistermærker, hvis de præsterer godt, så de gør det bedste de har lært. Frida er jo ikke nogen geni med en bold, men hun er ved at have rigtig godt fat i det. Mor og far fik også træning tidligere, men lige nu er det på pause. Det koster sørme 50sgd hver gang, dvs små 200kr….