Nu skal jeg altså også til og igang med at skrive, mens jeg kan huske det hele. Vi havde en fantastisk ferie, og må endnu engang konstatere at vi er vilde med Vietnam. Faktisk så synes vi at ferien i nord var bedre end i syd, fordi naturen bare er helt overdådig fra høje bjerge til kalkstensklipper i bugten.
Men uden forhindringer kom vi ikke afsted. Et par dage inden fik Frida infektion i et brandsår på albuen og måtte på antibioka. Nu var hun tvunget til at lære at synke en pille, og hun er noget så stolt over at hun kan… Ikke nok med det, så gik varmebeholderen/vandtanken i master bathroom i stykker aftenen inden vi skulle afsted. Frida var i bad og ligepludselig skreg hun HJÆLP…. Så stod det ned med vand fra loftet. Jens bevarer som altid det kølige overblik og fik drejet på hanen, så vandet stoppede. Enden blev at onsdag morgen inden vi tog til lufthavnen, kom der en mand og hentede vores husnøgle, så da vi kom hjem igen, var det hele fikset. Dejligt ikke at skulle være i huset samtidig med, og godt at det ikke skete mens vi var afsted.
Vi startede turen med at skulle med nattog fra Hanoi til Lao Cai, som støder op til grænsen til Kina. Derfra skulle vi videre i bil til Sapa i 1500m. højde. Det var en spændende togtur. Vi fik en luksus kupé med 4 køjer, aircon, vand og surt sengetøj (det var lidt klamt)! Det var et rigtigt humle bumletog, og os voksne fik ikke sove ret meget. Vietnam køber gamle aflagte tog af Kina og Rusland, så de har mange år på bagen. Ankom allerede kl. 5 om morgenen. Fik den ringeste morgenmad nogensinde inden vi kørte videre i bil.
Det havde haft regnet kraftig de sidste par dage, hvilket i visse tilfælde var tydeligt. På vej op mod Sapa, var der ved nybygning af vejen skredet en del mudder ud på den gamle vej. Det skulle vi igennem. Der var en bus foran os der sad fast, fordi den var kørt ind i en stor sten. Vi kom igennem under stor jubel af alle i bilen ikke mindst Lisbeth. I bunden af en dal, var mændene igang med at fjene mudder – det drejede sig om 15-20cm. En lille bro vi skulle køre over, for at besøge Red Dzao people, havde fået ødelagt den ene bropille. Vi gik over….
Vi havde en overnatning i Sapa, Besøget gik ud på at se etniske minoriteter og storslået natur. Vi så og snakkede med mange H’mong people, som oprindeligt er et nomadefolk i det sydlige Kina, nordlige Vietnam og Laos. Idag er der flest tilbage i Kina og de er stadigvæk nomader. I slutningen af 1800 tallet vandrede de fra bjergene i Kina ind i Vietnam. De slog sig ned og begyndte at dyrke jorden med ris. Det har idag resulteret i nogle helt ekstremer formationer af risterrasser. Bedøm selv på billedet. Jorden blev dem tildelt af regeringen fordi man ikke ønskede at de flyttede rundt og udpinte jorden.
De etniske minoriteter er kendt for at kunne være ret agressive i deres saglsmetoder over for turister. Hvis du først begynder at snakke med dem, er de sværre at slippe af med, og du kan bliver helt omringet. Men hvis det kun er nogle stykker der følges med dig, er de spændende at snakke med. De bor i fantastisk naturskønne områder, men man kan se at deres midler ikke er gode. Ligeledes kæmper de mod undertrykkelse udført at den alm. vietnamesere og regeringen. De bliver talt ned til, får tildelt de ringeste salgsboder, og har dårlig adgang til skoler og videruddannelse. De er ret gode til at snakke engelsk. Vi snakkede med 3 piger på ca 13 år, ikke højere end Gustav. De mente nok han var “handsome boy”, og specielt den ene af dem udtrykte sig forbavsende godt. Hun lærte engelsk af turisterne på gaden og dem der kom til Homestay i hendes hjem. Desværre så bliver hun nok aldrig til mere, da der ikke er tradition for uddannelse.
På billederne herunder er en dreng igang med passe på en vandbøffel, som bliver brugt ude i rismarkerne. Jeg snakker med to Red Dzao kvinder på på 46 og 58 år. 2 små børn leger. Alle små børn løb rundt med numsen bar. Kvinden med de blå hænder har ikke koldbrand i fingrene, men de er i stedet smurt ind i blå indigo efter hun har favet stoffer.
 |
 |
 |
 |
Efter Sapa tog vi tilbage til Hanoi hvor vi samme dag kørte videre til Halong Bay ved den Vietnamesiske østkyst. En bugt fyldt med helt fantastiske formationer af kalkstens klipper. Vi havde en overnatning på en luksus båd – en såkaldt Kinesisk Junk Boat. Der var omkring 20 kahytter, hvoraf vi havde 2 af dem. Vi blev forkælet i alle ender og kanter, og fik slappet godt af efter nogle hårde dage i Sapa. Det var ikke fordi vi sov længe, men når man er på en båd, kan man ikke så meget andet end at slappe af. Vi så fiskelandsbyer og østers perlefarme, fik 6 retters menu om aftenen, prøvede at lave springrolls, var i en stor surprice grotte og var til chai chi tidlig om morgenen. Det var en stor oplevelse at være på bugten, meget fredfyldt og dejligt at mærke den kølige luft, når man ved hvilken stegeovn man skulle i dagen efter. (Hanoi var frygtelig varm)
Viét betyder syd og Nam betyder mand(folket). Dvs at Vietnam betyder folket mod syd eller sydfolket. Ordet kommer af kinesere som på et tidspunkt drog mod syd for at finde nyt land. Ha betyder by og Noi betyder flod, dvs Hanoi er byen mellem floderne. Det er en storby med alt hvad dertil hører, minder meget om Saigon. Vi boede lige midt i The Old Quarter med deraf gode shoppe muligheder, mange boder og mennesker på gaden. Der var gader med udelukkende skobutikker, malerbutikker, fletvare butikker osv. Utrolig mange scootere, og vi fandt ud af at varer bliver læsset fra små lastbiler til scootere, fordi de nemmere kan komme rundt i de små gader. Derfor der var så mange scootere læsset med de mest mærkelige ting. Vi gik steder hvor der ikke kom mange turister og det var tydeligt at se fattigdommen. Det kommunistiske præg på byen skinnede også igennem. Vietnams første kommunistiske præsident efter at franskmændene forlod landet i 1954 hed Ho Chi Minh. Han var en meget populær mand og efter hand død i 1969 blev han udstillet i en glasmontre placeret i et stort Mausoleum.. Det var en oplevelse af være inde og se ham, og forgik på kommunistisk vis. Vi blev stillet i rækker 2 og 2 og skulle gå en længere march for at komme ind. Vi var også ude og cykle med cyklo. Dvs vi betalte en mand små penge for at han kunne cykle os rundt. Der var en frygtelig larm i byen, der blev dyttet hele tiden og varmen var kvælende.
Det var en super ferie, som alle andre ferier herude fra. Vi glæder os allerede til næste ferie sammen med Carsten og Lenette + deres unger hjemmefra Tjæreborg, Turen går til Angkor Wat i Cambodia Og så er der også lige blevet bestilt hotel i Melaca, Malaysia, i December hvor Farmor og Farfar kommer og holder jul sammen med os.
