Blog Image

Singapore Dagbog

Frida 10 år

Dagbog Posted on 05 Feb, 2009 13:58:53

Så nåede Frida sin første runde fødselsdag. Den startede lidt specielt. Vi skulle tidligt op om morgenen til surprise morgensang hos vores venner Dorthe og Søren (kollega til jens). De havde Kobberbryllup. Det blev derfor kun til en enkelt gave om morgenen. Det var ringen fra onkler, tanter og kusiner. Hvor er den bare flot og passer lige præcis, og hun er helt klar på at samle på flere ting fra Spinning Jewelry.!

Hun blev flot fejret i klassen om eftermiddagen. Mor havde bagt boller med jordbærglassur og M&M’s på toppen. Hele klassen var bare så sød. Sang fødselsdagssang og klippede og skrev breve til hende. Der er også nogle som har haft små gaver med til hende allerede, selvom at hun ikke har holdt fødselsdagsfest endnu. Hun har mange gode veninder.

Om aftenen havde Frida bestilt mors hjemmebagte pizza og til dessert Karolines pæretærte. Før vi spiste fik hun en masse gaver, og hun blev rigtig meget glad for det hele. Havde selv været med ude og finde tøjet.smiley

Badetøj af mor og far, gavekort til build a bear fra Gustav, smuk halskæde og tørklæde fra mormor og morfar, shorts og gul t-shirt fra farmor og farfar, Camprock Cd og Dvd af Ulla og Frank, Lilla t-shirt af mette og Torben, Kjole af Olde og ring fra Charlotte og Jørgen mfl. + en masse andet mindre ting. 1000 tak til alle for de flotte gaver.

Der bliver lagt flere billeder ind i vores fotoalbum under fødselsdage.



Kinesisk Nytår

Dagbog Posted on 05 Feb, 2009 13:17:23

D. 26 jan. var det kinesisk nytår. Vi er nu gået ind i tyrens år (the ox). Sidste år var rottens år. Der er en masse traditioner forbundet med dette. Kan ikke dem alle, mem det meste går ud på at man får en fuldendt og velsignet nytår.

Bla. er der en masse Lion- og dragon dance (løve og drage dans). De danser det nye år ind alle steder i singapore. Det er en tradition at de kommer for at velsigne stedet og bringe held og lykke i det nye år. Vi har set det flere steder. Bla ved floden, en eftermiddag her ved vores condo og idag på skolen. Meget flot og farverigt, men forfærdeligt larmende med store trommer og grydelåg!

Her kommer nogle enkelte billeder. Der bliver lavet en mappe i vores fotoalbum der hedder kinesisk nytår, så kan I se flere der. Først er der løve dans ved vores condo. Manden inde i løvehovedet står 3 m. oppe på en pæl og danser. Ret akrobatisk.

Dragedans på skolen.

Der er også traditioner forbundet med deres mad. Hvis man skal have fisk skal den være tilberedt fuldstændig hel med hoved, hale, øjne osv. Det symboliserer fuldendelse – et hele. Der er også en anden ret, hvor man skal smide maden op i luften. Jo højere man simider maden, jo mere lykke får man i det nye år.