Nu er alle billederne på plads i vores billedalbum. Håber at I ud fra dem kan se at vi bare har haft en fantastisk ferie til syd Vietnam. Jeg kunne skrive sidde op og ned nu, men det vil jeg ikke belemre jer med. Billederne i albumet siger vist det meste.
Det første store indtryk vi fik, var da vi forlod lufthavnen. Den første rundkørsel var cracy. Aldrig i vores liv havde vi set så mange motorcykler/scootere på en gang køre rundt i en myretue, men vi skulle blive klogere. Det var ingenting i forhold til det antal der var inde midt i byen hvor vi boede. Til nytår kørte de rundt skulder ved skulder. Det så ikke ud som om at de havde noget formål – de kørte bare. Folk lavede deres egne traffik regler. Man holdte ikke tilbage for fodgængere. Hvis vi skulle krydse en gade, tog vi hinanden i hånden og håbede at vi nåede sikkert over. Scooterne veg bare udenom, og til sidst blev det helt ok at gå sådan.
Turen til Mekong Deltaet var et stort højdepunkt. Formålet med turen, var at se hvordan vietnameserne lever ved og af vandet. Folkene langs floden var fattige, ingen tvivl om det, men samtidig med var de også utrolig farverige og meget imødekomne. Utrolig spændende at se hvordan de boede og udnyttede vandets muligheder. Flydende markeder, og flydende huse, hvor der blev opdrættet fisk. Vietnam er faktisk stadig et U-land, og modtager støtte fra mange lande, der i blandt DK.
Vi var også på en dagsudflugt til Cu Chi og Cao Dai templet. I Cu Chi så vi de berømte tunneler som Vietcongerne brugte i krigen mod USA og den Syd Vietnamesiske regering. I alt er der ca. 200km. tunneler. Jens og ungerne gik 100m, mens mor var en svækling og allerede ville op efter 30m. Der var lidt klemt dernede, selvom at tunnelerne var blevet udvidet, for at vesterlændinge kunne komme derned
. Utroligt bygningsværk i flere niveauer. Ungerne syntes det var den største oplevelse på turen. De var helt høje da de kom op fra dybet. Det ses ellers ikke i deres øjne på billedet.
Det var også en kæmpe oplevelse at se Cao Dai templet lidt længere nordpå end Cu Chi. Nu havde vi set så meget fattigdom, og lige pludselig åbenbarrede sig en fantastisk farverig religion, med et tempel, som slet ikke kan beskrives i ord. Cao Dai er en blandingsreligion ( står nærmere beskrevet i billedalbummet. Grundlæggeren ville bevise at religionerne kunne leve sammen og i bund og grund har den samme Gud. Meget meget farverig.
Nu venter vi spændt på hvad Bali mon kan tilbyde til April, men allermest glæder vi os til at få besøg i Februar og Marts. Jens forældre har lige meldt deres ankomst få dage efter at familien Ludvigsen er taget hjem. De bliver i 4 uger. Det bliver så fedt at se nogle hjemmefra igen.
