Så blev det endelig den 24. December.
Jens skulle på arbejde, da det kun er den 25. der er helligdag i Singapore, så Lisbeth og børnene skulle stå for forberedelserne. Vi skulle have Flæskesteg (1,2 kg. for kun 200 DKK), og medister fra Theilgaard som vi havde købt på kirken. Vi havde en skøn aften, Gustav fik mandelen, og vi fik mange fine gaver, tak for det. Efter udpakningen gik vi en lille tur i tropenatten, det havde regnet hele dagen, men var nu tørvejr og køligt, ca. 24 grader – skønt.
Gustav fik bl.a. en t-shirt med et billede af hans bedste ven fra DK, Simon. Og så blev der ellers danset til både engelske og danske julesange.
Juledag var der lige tid til at hilse på julegaverne inden vi skulle til julefrokost hos familien Donstrup. Sødt af dem at invitere. Vi var 16 store og små til god mad og hygge. Alle ungerne tog julebad i Deres udendørs Jaccussi, stik lige den hjemme i DK.
2. juledag var vi til julegudstjeneste og juletræ på Sømandskirken. Se billedet af kirken, et “black & white house” der ligge på toppen af Mount Faber, det kan vi som danskere være stolte af.
Og tænk sig, efter vi havde danset “nu er det jul igen” gennem hele palmehaven, dukkede julemanden op. Dog i en ret feminin version og lidt tyndere end han plejer at være. Men han var her, og delte godter ud, inden han/hun rejste hjem til de nordlige himmelstrøg. 2. juledag sluttede med en juleburger på Mac Donald i Lucky Placa. Byen er fyldt med stor-shoppende lokale !!”
Det er sømandspræsten i den blå trøje, grå hår og med briller, Hans Vestergaard Jensen.