Så kom F1 cirkusset til Singapore. Aviser og radioer var fyldt med indslag og er det for så vidt til dels stadig. Byen fik besøg af 60.000 gæster kun til denne begivenhed, så hotellerne havde 3 doblet priserne. En stor del af byen var afspærret, da det var et gadeløb rundt Marinaen, Operaen og Singapore Flyer.

Jeg havde fået tribunebilletter sammen med 2 kolleger, så det var med stor spænding vi tog MRT’en (Metro) søndag eftermiddag. Vi blev ikke skuffet, vi havde perfekte pladser med masser af action og Grid-piger lige nedenfor. Og sikke et lydbillede de racere kan præstere.

Jeg købte mig en Ferrari trøje, heppede på Filipe Massa. Men så var det at han kørte afsted med fuel-slangen efter raceren, øv. Så var der én i en Renault racer der vandt, så min trøje er billig til salg.

Det kan blive svært at holde sig væk til næste år, mon ikke jeg skal se mig om efter billetter til mig og ungerne, Gustav vil synes det er alt for sejt. Det er det også – man har vel lov at være en drengerøv.